I retfærdighedens tjeneste

Pro gamer, pro wrestler, pro realitystjerne, pro mytoman, pro patologisk løgner?

Kært barn har mange navne, men vil sjældent kendes ved nogen af dem. Løgne accepteres oftere end sandheden, for sandheden kan tit være enten meget svær at kapere, eller bare virke så dybt uinteressant, at man vender sig til løgnen, fordi der jo bare må ligge mere i det.
Løgnere er også meget mere interessante end dem, der bare – som det mindste – forsøger at holde sig til sandheden.

Jeg er for nyligt blevet beskyldt for at opdigte og sprede usandheder, eller for at være helt nøjagtig, kun en enkelt ”usandhed”.
Personen, der har fremstillet denne påstand, går meget op i at værne om sit privatliv og bevare sin anonymitet, så for god ordens skyld, har jeg givet vedkommende dæknavnet Sidney, så der ikke er nogen chance for genkendelse.

For 2 år siden, skulle jeg angiveligt have sagt til ”Sidney”, at hans (jeg vedkender ikke at der er tale om en mand, men for historiens letlæseligheds skyld, bruger jeg et hankøn som udgangspunkt) navn ikke er noget man kan bruge som dansker.
Dette er det rene vås. Jeg har faktisk udtalt, at han skulle finde et andet navn, men her talte jeg udtrykkeligt om efternavnet, (som jeg her vil kalde Lee – igen for at sikre anonymiteten), fordi imitation ikke altid er en kompliment, og ej heller altid brugbart.
Jeg anbefalede derfor at finde på noget andet end ”Lee” i forbindelse med et brugbart wrestlernavn.

Og nu til den egentlige påstand om usandhed. Jeg skulle angiveligt have opfundet Søren Overgaard (igen igen et pseudonym kun til denne histories brug).
Men hvorfor skulle jeg dog det, og hvor kommer dette ellers udmærkede og pæredanske navn fra?

Svaret er simpelt; det har jeg heller ikke. Fornavnet fik jeg fra en, der kendte Sidney fra før han blev til Sidney (uden Lee), og efternavnet har jeg fra Danmarks Radio (www.dr.dk/springskaller).

Siden er det dukket op i diverse fora og for nyligt bl.a. på EB.dk, hvor vedkommende påstår at have gået på Nyboder skole med Søren Overgaard.

Forældrenes navne indrømmer jeg gerne, at de oprindeligt kommer fra en mere løs kilde (bl.a. en journalist), men Bente og Karl er da helt klart også gode solide pæredanske navne, så hvorfor ikke nævne dem. Om ikke andet, er det da altid rart at få sat navne på ansigterne af de stolte forældre, som ingen af os har stiftet bekendtskab med.
Hvis disse navne er forkerte, så vil jeg gerne undskylde hvis jeg har stødt dem, som virkelig hedder Bente og Karl.

Jeg vender forøvrigt lige tilbage til Bente. 6.20 inde:
http://www.youtube.com/watch?v=4IKJ1JNkgVo

For at forstå hvorfor Sidney ikke bryder sig om mulige usandheder om sin person, vil det måske være en god idé at remse hans egne sandheder op:

I videoen, hvor jeg nævnes, fremvises et pas med navnet Sidney ****** ****** (der kom den med anonymiteten igen), udstedt i 2001. Sidney indrømmer at have brugt navnet Overgaard, men kun fra han var 18 år.
http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1155225.ece

Sidney siger også, at han aldrig er blevet døbt. Nej? 40 sekunder inde: http://www.youtube.com/watch?v=fPQAOEy1vq0

I dette spritnye og fantastiske interview fra Pixel Tv - http://www.pixel.tv/program/pixel-tv-extra/sidney-lee-unplugged/#comments, siger Sidney nu, at han hedder Sidney Overgaard.

Forvirret??

Den seneste video (som med de fleste af hans videoer) indledes for øvrigt med: Hey, jeg hedder Sidney Lee..
http://ekstrabladet.tv/nationentv/article1156358.ece

Sidney kalder sig for pro gamer. Dog har han endnu ikke kunne nævne sin arbejsgiver, sponsorer, eller hvordan han rent faktisk kan leve af det, eller rettere tidligere har kunne leve af det.
Han er skam dygtig til at spille (Tekken og Virtua Fighter), dog ikke computerspil men video- og arcadegames, og han tager heller ikke imod udfordringer i Street Fighter 4 til X-BOX 360, for det er ikke den slags spil han gør sig i.

Sidney tabte for øvrigt til en amerikaner i SF4 til CEC.
http://www.cec2k.dk/battle-of-the-continents
http://www.pixel.tv/program/inside/cec-continental-finals/

Sidney har for øvrigt anmeldt SF4 for Pixel TV, og på TV2's morgen-TV.
http://www.pixel.tv/program/vip/sidney-lee-anmelder-street-fighter-4/
http://www.youtube.com/watch?v=VVjJi5VPkxQ

Sidney påstår også at han om mandagen til CEC vandt 35 – 0 i Tekken (http://www.sidneylife.dk/arkiv/92).

Jeg ved ikke med Jer, men giver denne video ikke et andet indtryk?
http://www.pixel.tv/program/inside/blev-sidney-lee-slaaet/#comments

Sejrherrens beretning skal da også lige med for god ordens skyld. (Altså den rigtige sejrherre, ikke Sidney):
http://www.gamereactor.dk/blog/Tekkenmover/56935/?sid=eca323574d1fd2645d1862f4f8429ea9

Sidney bruger mange engelske ord, fordi han har boet 2 år i USA, nærmere betegnet Los Angeles (ifølge bl.a. dette interview i esport -http://www.youtube.com/watch?v=IsIAQPVQQuo ).

Sidney har også datet piger i Rio De Janeiro da han boede der (ifølge Dagens Mand), men det er dog ikke blevet til en portugisisk inspireret accent.
Sidney har for øvrigt et sydstatsflag hængende derhjemme, fordi han har boet i Texas.

Seneste nyt er for øvrigt, at Sidney nu har boet 2 1/2 år i USA:
http://www.pixel.tv/program/pixel-tv-extra/sidney-lee-unplugged/#comments

Sidney har engang i sine vilde unge dage lavet erotiske optagelser. Eller, det var nok mere erotisk for hende end for ham, da der var meget varmt i studiet, og hun lignede lort.
Desværre blev det ikke til mere end denne ene gang, da Sidney havde ladet sig lokke af en stripperveninde, og var så utilfreds med det endelige resultat, at han fik lavet en kontrakt om at billederne aldrig måtte udgives.
Billederne og historien bag kan for øvrigt ses nu på http://www.babesline.dk/.

Man må formode, at Sidney glemte at få fotografens underskrift på denne unikke kontrakt, som næppe mange fotografer nogensinde har hørt tale om før.
Sidney påstår for øvrigt, at der kun er tale om en billedserie.

Videoen der varer 14 minutter, kan ses her:
http://www.6tv.nu/sexidk/mediamaker.php?id=3053

Sidney kalder sig også for Pro Wrestler, eller han gjorde i hvert fald, eller nå nej, det påstår han i hvert fald at han aldrig har gjort..!
http://www.pixel.tv/program/pixel-tv-extra/sidney-lee-unplugged/#comments

Men hvor kommer dette ondsindede rygte så fra? Det kommer helt sikkert ikke fra mig, for ifølge Sidney (også i foregående link til interviewet med Pixel TV), var det mig der ødelagde hans vilje og ønske om at blive wrestler, så han droppede det.
Altså, han mistede lysten 6 måneder FØR han tog til den famøse try out...

I dette interview fotæller Sidney for øvrigt om hvor mange lag PRO TAN han bruger op til wrestling-shows:
http://www.youtube.com/watch?v=5DCkbwBP8Nw&feature=channel_page

Men han har ALDRIG påstået eller udtalt sig om at han er pro wrestler!

Sidney har forsøgt sig med boksning, men desværre viste det sig, at hans bodybuildingprogram ikke var nok til at modstå Tøffes utrættelige angreb i 6 sekunder. Derfor har Sidney svoret at holde sig til Pro Wrestling.
Jo jo, den internal der krævede en medical, har åbenbart ikke skræmt Sidney fra fortsat ikke at lave wrestling.

Sidney har forøvrigt udtalt, at ”wrestlerne” fra PWL (et firma, som ikke eksisterer mere) bakkede ud af hans Tekken-udfordring. Der var slet ikke noget Tekken-spil den dag, men der blev spillet Mario Kart ”i stedet for” Tekken. Mario Kart blev forresten valgt af EB.dk's læsere som det spil, der skulle kæmpes i ud over Tekken.
Den oprindelige plan var for øvrigt at der skulle kæmpes i et wrestlingspil, men den slags gør Sidney sig ikke i, så han foreslog Tekken, som han har spillet i mange år.
http://www.cec2k.dk/sidney-lee-vs-chaos-og-mr-pay-per-view
http://www.dailyrush.dk/stories/19602/

Jeg snakkede for øvrigt med Sidney inden føromtalte spilleri. Der kunne han snildt have nævnt navneforvirringen, men han havde nok for travlt med at afvise at få taget et billede med en kvindelig Sidney-fan.

Sidney gør meget ud af at han er sin egen person, og er fuldstændig ligeglad med hvad andre mener om ham. Dog omfatter det ikke artikler, for så stejler han.
Det er virkelig en beundringsværdig tilgang til livet, og vidner om stor personlig styrke.
Hvis jeg så bare kunne få skrevet ”godt gået!” på en af hans nye youtube-videoer, men det er svært når kommentarer er slået fra. Men hvad, han ser jo alligevel ikke de ting han selv er med i, så han vil næppe bemærke min kommentar.

Det var lidt om personen bag navnet Sidney Lee. Man forstår godt hvorfor han modsætter sig, at der slipper ”usandheder” ud om hans person...

Jeg ville gerne have vist links til flere videoer, men Sidney har desværre fjernet dem, hvor han fremviser beviser for eksistensen af aliens her på jorden, og at Gud ikke eksisterer.

Dog går Sidney lidt i detaljer om UFO's her: http://www.youtube.com/watch?v=VnFI2O98YoQ&NR=1

Jeg faldt for øvrigt over følgende link: http://www.psykologimagasinet.dk/Krop%20og%20Sjael/Foelelsesliv/Naar%20loegnen%20tager%20magten.aspx

Håber I vil tage et lille kig på det, for jeg synes det runder denne lille historie helt perfekt af.

Denne gang er jeg ikke kommet med én eneste påstand, men har nøgternt foretaget en gengivelse af virkeligheden, men er det mon nok til ikke at blive kaldt løgner?

Venlig hilsen

”Ham der spreder usandheder og med rette bliver hængt ud for dem uden chance for at kunne give et svar. De ukritiske medier længe leve, hurra!”

Kildekritik; en glemt kunst?

Jeg kan simpelthen ikke nære mig længere. Mine frustrationer skal bare ud nu.

Den sidste måneds tid, har der været en sand mediestorm omkring Søren ”Sidney Lee” Overgaard, og al hans gøren og laden i medierne.
Tro det eller ej, jeg er faktisk temmelig ligeglad med hvad han går og foretager sig, for jeg ser slet ikke fjernsyn, men én ting går mig til stadighed på, og det er at han bliver ved med at kalde sig wrestler, og at jeg konstant bliver konfronteret med dette.
Som om det ikke var slemt nok, så æder medierne det hele råt, og omtaler ham gladeligt som show-wrestleren Sidney Lee, uden så meget som at én eneste jorunalist på noget som helst tidspunkt lader til at have tjekket om det nu også kan passe.

Hvad er der blevet af god gammeldags kildekritik?

Det er muligt at Sidney er en god historie, og at folk elskar at grine AF ham (ikke med ham, stor forskel her), men bør det være grund nok til at glemme alt om godt journalistisk arbejde?
Alle disse løgne omkring Sidneys ”forbindelse” til pro wrestling, er virkelig begyndt at skade os meget. Vi havde svært nok ved at blive taget seriøst før, men nu er det nærmest umuligt at trænge igennem med troværdigheden og fornuften i behold.
Sidney er IKKE wrestler, og han har INTET med Dansk Pro Wrestling at gøre. Punktum!

Nu er der for øvrigt også kommet en del snak om at vi (DPW) burde tage Sidney med, fordi han ville generere en masse omtale og trække en masse folk til vores shows.

Tilbage i november 2008, d. 1/11 i Køge for at være helt nøjagtig, lod vi Sidney og Kanal 4 komme og optage til programmet Singleliv. Dette gjorde vi for at få lidt gratis mediedækning, men lidet vidste vi, at det skulle ende i en sand farce.
Sidney fik lov at lege manager for en dag, og endda lave en promo (man holder en ”tale”) i ringen. Her havde Sidney altså chancen for at bevise, at det var noget han kunne.
Men ak, promoen var elendig, og publikums interesse var på nulpunktet. Faktisk har vi ikke modtaget en eneste henvendelse efter vores show i Køge d. 24/1 i år, om hvorfor Sidney ikke var med (igen).
Han tiltrækker publikum? Nej vel...

Sidney har været forsøgt booket til et show i Kruså før, men han sov over sig... (det var seriøst undskyldningen vi fik!). Dette er ikke første svigt fra Sidneys side, og vi ved med sikkerhed, at der her er tale om en person, der på ingen måde er til at stole på.
Som sagt, så ønsker vi selvfølgelig så meget mediedækning som muligt, men når alt kommer til alt, så gør vi det her, fordi vi synes det er sjovt.

Vi bruger sindssygt meget tid og energi på at stable shows på benene, og det hele betales af egne lommer, og tro mig, det her er en gigantisk underskudsforretning!
Hvorfor skulle vi så ødelægge glæden ved det for os selv, ved at tage en løgner med, bare fordi folk synes han er et ynkeligt fjols, der er sjov at grine af?

Vi kan desværre ikke gøre alle tilfredse med de ting vi laver, men vi gør det så godt vi kan, og det her kan kun lade sig gøre, så længe vi har hjertet med i det.
Havde vi haft en masse økonomisk stærke sponsorer i ryggen, så havde virkeligheden måske set anderledes ud, men det har vi bare ikke.

Alt dette jeg lige har fortalt her, kunne sagtens have været med i journalisternes dækning af Sidney, men som sagt, INGEN har lyttet til os.

Ikke nok med det, så kan jeg passende lige hive endnu et aktuelt eksempel frem. Dette vedrører Chaos' udfordring til Stig Tøfting om en boksekamp. Desværre ser det ikke ud til at den bliver til noget, selvom vi arbejder videre på det, og stadig håber at Tøfting bliver lun på idéen.
En af grundene er uden tvivl følgende unøjagtighed, taget fra TV2 Øst's hjemmeside:

Nu vil en anden wrestler i ringen mod Stig Tøfting. Det drejer sig om Chaos, der også går under navnet Kim Tinning. Han har på internettet udfordret Stig Tøfting til en boksekamp, men den kamp bliver ifølge Stig Tøftings boksetræner, Brian Mathiasen ikke til noget.- Det er mig, der bestemmer, hvem Tøfting skal møde. Og som jeg lige forstår det, har ham fyren dyrket kampsport i mange år og været Danmarksmester i jiu jitsu (en kampsport, red.). Sådan én skal Stig Tøfting, der altså er fodboldspiller, ikke møde. Tøfting er i god form, men det ville blive en ulige kamp, siger Tøftings boksetræner, Brian Mathiasen, til TV 2 ØSTJYLLAND.Brian Mathiasen tilføjer, at hvis Chaos/Kim Tinning så gerne vil bokse, så kender Mathiasen et par professionelle boksere, der gerne vil møde wrestleren i den firkantede ring.

Hvem eller hvad der er Brian Mathiasens kilde er ikke godt at vide, og hvorfor journalisten ikke selv har fulgt op på det, er ligeledes heller ikke godt at vide.

Faktum er, at Chaos IKKE har ret meget andet kampsportserfaring end mange års brydning, og sidst jeg tjekkede, havde brydning intet med boksning at gøre, bortset fra at begge dele klassificeres som kampsport. Jeg vil faktisk vove at påstå, at fodbold er lige så nært beslægtet med boksning, som brydning er.
Alt dette forklarede jeg for øvrigt Stig Tøfting, da han ringede forleden for at høre hvad alt det her gik ud på. Desværre tror jeg, at hans træners ord havde gjort lidt for meget indtryk på ham, for han sagde næsten ordret det der står ovenfor.

Hvorfor er der ikke én eneste der har gidet undersøge det? Hvorfor har ingen grebet telefonen, og ringet til enten Chaos eller mig?

Oven i alt det, så beklagede jeg over for Tøfting, at han skulle udsættes for Sidney. Til det svarede han, at han ikke kunne forstå hvorfor pokker vi ikke havde kontaktet medierne og sagt noget om Sidneys baggrund.
Jamen for pokker, jeg har næsten ikke lavet andet den sidste måned!!! Jeg/vi har sendt den ene efter den anden mail til næsten samtlige medier, der har omtalt Sidney, men INGEN har så meget som skrevet ét eneste ord tilbage!
Kun DR's SPAM svarede mig, men de var umulige at hugge og stikke i.

Det er virkelig utroligt demoraliserende at løbe panden mod muren konstant, især fordi det hele er så himmelråbende åndssvagt, som noget overhovedet kan være! At en person som Sidney kan rende rundt og fyre den ene løgn af efter den anden uden den mindste form for kildekritik fra mediernes side, er intet mindre end skræmmende og dybt foruroligende.

Den har været brugt flere gange end Sidneys selvbrunerpensel, men den kommer altså her alligevel, lige for at runde det hele af:

Journalist, lad mig præsentere Google. Journalist – Google, Google – journalist. Værsgo', gør god brug af hinanden.

Verden er af lave, og jeg er tilbage!

Udtrykket ”Verden er af lave” har intet at gøre med, at jorden er lavet af lave mennesker, eller at den styres af lave mennesker, eller styres af mennesker af lav intelligens... Eller gør det?
Jeg har ikke begået en blog i meget lang tid, og i denne mellemliggende tid, har jeg oplevet og selv været udsat for den ene dumhed efter den anden.

Dum er unægtelig et hårdt ord at bruge, men nogle gange er det bare umuligt at komme uden om, og i visse tilfælde dækker det slet ikke!
Men hvad vil det egentlig sige at være dum?

Vi siger og bruger tit ordet dum, når f.eks. nogen laver noget mindre heldigt, som at vade ind i et bord: ”Det var da dumt gjort det der!”.

Men er det nu også et udslag af dumhed? Kan det ikke være manglende opmærksomhed, eller bare almindelig skødesløshed? Hvis nu vedkommende godt ved, at bordet står der, at det er let at ramle ind i, at der ikke er meget plads omkring det, og at det jo altså gør hamrende ondt at vade ind i, og vedkommende tilsidesætter al denne viden, fordi tankerne er optaget af noget andet, er det så stadig dumhed?

Mit svar er JA!
Havde denne person ikke nogen forudgående viden om nogen af disse ting, så er det efter min mening ikke et udtryk for dumhed, men manglende intelligens.
Hvad sker der så, når de to kombineres, lav intelligens og dumhed?

Jeg vil nu tillade mig at komme med 3 eksempler på dette spørgsmål. Disse er egne betragtninger og indeholder på ingen måde konklusioner:

1. Der er netop hængt en skrivelse fra min boligforening op, hvor der står (sammenfattet):

”Der har været flere henvendelser fra beboere pga. lyset i opgangene brænder døgnet rundt nu. Dette skyldes, at postbudet ikke kan se navneskiltene i opgangene i dagstimerne uden lyset er tændt. Derfor skal lyset brænde døgnet rundt.”

Er postbudene blevet dårligt seende? Har solens stråler mistet så meget kraft, at dagslyset er for svagt? Kan postbudet ikke finde lyskontakten på væggen pga. det er for mørkt om dagen? Kan boligforeningen ikke opsætte lyskontakter, der kan ses i mørke? Er Post Danmark og boligforeningen hævet over Kyoto-aftalen? Siden hvornår har Post Danmark været i stand til at få brevene frem uanset om der var lyst eller mørkt?

2. Dette eksempel piner og irriterer mig mere end noget andet. Det er netop blevet offentliggjort, at Sidney Lee a.k.a. Søren Overgaard skal have en boksekamp mod Stig Tøfting. Dette er i sig selv ikke noget problem, men hvad der derimod ER et problem, er mediernes og Sørens konstante henvisninger til wrestling. Medierne omtaler ”ham” som den kendte danske wrestler, og selv omtaler ”han” sig som værende en del af Dansk Pro Wrestling.
I et interview i forbindelse med den endnu ikke viste relancering af Blod, Sved og Springskaller som en timelang dokufilm, indrømmer ”han”, at ”han” aldrig har trænet wrestling med en amerikaner ved navn Anthony, da denne slet og ret ikke findes. Ikke nok med det, ”han” har aldrig nogensinde deltaget i en officiel wrestlingkamp, hverken hos DPW eller noget andet forbund på denne jord.

Pro wrestler?

Det er for øvrigt almen viden, at Tøfting er en hård hund (og en fremragende assistenttræner for Randers FC), men jeg havde nu ikke troet han slog på kvinder..

3. Jeg er stadig sygemeldt, da jeg igen igen er i gang med endnu et forløb med henblik på en ny operation. Da jeg desværre blev sygemeldt på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne få sygedagpenge, røg jeg på kontanthjælp, og har været det hele vejen igennem sygemeldingsforløbet.
I den forbindelse bliver man tilknyttet diverse sagsbehandlere, der skal lave forløb med en, for at vurdere ens muligheder for genindtræden på arbejdsmarkedet. Det er jo i sig selv ganske fortrinligt.
Kvaltiteten af disse sagsbehandlere kan desværre kun beskrives som ”svingende”. Dette eksempel er baseret på en samtale med min nuværende sagsbehandler (der dog har bebudet sin snarlige afgang. Man undres..).
For min dovenskabs skyld er sagsbehandler forkortet til SB:

SB: Jeg har tænkt mere over det med mulig førtidspension, og er kommet frem til, at f.eks. en maler vil have lettere ved at få det end dig.
Mig: Hvorfor? Gør en malers diskusprolapser mere ondt?
SB: Nej, slet ikke, men du er jo rimeligt intelligent, så man vil nok stille større krav til at du aktiveres med noget, hvor du skal bruge hovedet.
Mig: Så du siger altså at malere er dumme?
SB: Det er ikke det jeg siger.
Mig: Det er det da. Du har lige sagt, at I ikke forventer af en maler, at han/hun vil kunne bruge hovedet.
SB: Det har jeg aldrig sagt!
Mig: Sagde du ikke lige, at en maler vil have lettere ved at få førtidspension?
SB: Jo..
Mig: Ergo siger du jo også at malere er dumme, eller i hvert fald dummere end mig.
SB: Det var jo ikke sådan ment!
Mig: Hvordan så?
SB: Jamen, du må altså ikke gå rundt og fortælle folk, at jeg tror malere er dumme!
Mig: Selvfølgelig ikke..

Tro det eller ej, men jeg kunne snildt skrive 10-20 lignende ekspempler som de 3 ovenstående.


Nu, snakken handler om dumhed, må jeg lige nævne den store krise.
Der er finanskrise i verden. Vores betroede magthavere og vogterne af vores hårdt tjente penge (bankerne/pengeinstitutterne), har kastet verdens borgere ud i et uoverskueligt økonomisk ragnarok, værre end Wall Street krakket i 1929.

Men hvor mange af os forstår egentlig hvad det hele går ud på? Ikke engang vores kære politikere kan give en forklaring, der er til at forstå, og bankerne skriger op om at regeringen skal komme dem til hjælp, fordi de mangler penge. Hvor er de penge blevet af? Vi snakker om banker som f.eks. Nordea og Danske Bank, der konstant ligger på årsoverskud ml. 25 og 30 milliarder kroner, hvis ikke mere!

Hvorfor skal skatteyderne, der i forvejen betaler bankerne uhørte summer i renter og gebyrer, betale for at redde dem ud af en krise, som de selv har bragt sig i?

Dem, der skulle sørge for stabilitet og sikkerhed, er de samme, der ikke har formået at imødekomme en finanskrise, der blev forudsagt af eksperter for adskillige år siden. Hvorfor har de ikke reageret inden krisen brød ud? Og hvordan kan det være, at en boligkrise i USA kan starte et verdensomspændende aktiemarkedssammenbrud?

Og hvordan kan det være, at benzinen er faldet drastisk i pris? Er der kommet mere olie i undergrunden pga. krisen? Er behovet for benzin/olie faldet så meget pga. krisen, at man har været nødt til at dumpe prisen? Plejer olieprisen generelt ikke at stige, når der er krise?
Verden over er staten (dvs. regeringen i pågældende land) begyndt at overtage bankerne, for at garantere deres overlevelse. Hvorfor overtager selvsamme regeringer ikke folks ejendomme, og sikrer dem et sted at bo, nu de ikke længere har råd til at beholde deres huse? Hvorfor overtages virksomhederne ikke, så de kan holdes i gang og folk kan bevare deres job?

I forlængelse af finanskrisen, kan der drages paraleller til mange af de andre ting, der foregår i disse tider.

Vores personlige frihed indskrænkes næsten dagligt pga. faren for terror. I USA har man The Patriot Act, i Danmark har vi love, der indføres lidt efter lidt. Først kom rockerloven, så blev det forbudt at bære maske, og nu har politiet forøgede beføjelser til at kunne aflytte, ransage og tilbageholde folk, uden at have forudgående rimelig mistanke.
Er vi på vej mod totalitært styre?

Vores regering har sendt vores unge i krig i Irak og Afghanistan, for at nedkæmpe terrorister og undertrykkere af menneskerettighederne. I Irak var begrundelsen ”masseødelæggelsesvåben”, som der siden er blevet fundet absolut INGEN af!
I Afghanistan gjaldt det nedkæmpelsen af Taleban og Al Qaeda. Begge har de det tilfælles, at de tidligere er blevet støttet med midler fra USA.
USA, som vi nu støtter i krigen mod netop Taleban og Al Qaeda.

Vores tapre soldater, unge mennesker der drager ud i verden for at gøre noget nobelt og godt, er begyndt i alarmerende tal at vende hjem i kister, men på trods af det, snakkes der om en mulig optrapning af krigene til at omfatte Pakistan og Iran? Der foretages allerede angreb på Pakistans jord.
Hvor skal det ende?

Hvem har ansvaret for alt dette? Er det magthaverne, der har taget beslutningerne, eller er det os, for at give dem lov?

Døm selv...


Hvis man skulle have lyst til at læse hh. en top 12 over grundende til det der udløste krisen, og en top 10 over de største kollaps i 2008, er her to links til TIME Magazines hjemmeside:

http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1869041_1869040,00.html

http://www.time.com/time/specials/2008/top10/article/0,30583,1855948_1864602_1864603,00.html

The Sidney Experience

Det måtte jo komme. Ja, det var praktisk talt U-undgåeligt! Historien om Søren Overgaard, søn af Bente og Karl Overgaard, måske bedst kendt som Sidney Lee (som i Bruce Lee….).

Første gang jeg stiftede bekendtskab med ”ham”, (ja, jeg vælger at bruge betegnelsen hankøn ret løst, for jeg tvivler stadig på om der måske ikke er tale om en eunuk her), var via en videresendt mail, hvori ”han” havde vedhæftet et temmelig suspekt billede. Dog ikke af den pornografiske slags, for så havde jeg siddet og skrevet blindeskrift nu.
Kort tid efter, havde vi showet Vild Vinter 2, hvor jeg fik hilst på ”ham” i al hans make-up glorværdighed. ”Han” proklamerede højt og tydeligt, at ”han” havde brydet i godt et år, og at ”han” nu var tændt på at prøve kræfter med PRO-WRESTLING (<- insider-ting).
En søndag i marts – efter at have brugt ca. 20 minutter på at finde indgangen (seriøst) - troppede han op på Katrinebjergskolen med et DR-kamerahold i nakken. Lidet vidste jeg på daværende tidspunkt, at dette var kernen i hele THE SIDNEY EXPERIENCE.
Som altid skulle der varmes op med indendørs-fodbold. Sidney valgte dog at springe denne aktivitet over, for ”han” havde aldrig spillet fodbold i sit liv. Ikke nok med det, ”han” fik også fortalt, at ”han” aldrig havde set fodbold før, og fik stillet en del spørgsmål til spillet, som f.eks. hvor mange point en scoring giver…
Mens de andre spillede fodbold, skulle jeg altså stå og høre på Sidneys idéer og tanker om wrestling. Det tog mig ca. 2 minutter at indse hvilken type vi her havde med at gøre, og tro mig, jeg så ikke frem til selve wrestling-træningen.

I Århus trænes der på måtter, hvilket er en rigtig god ting, når man er nybegynder, for selv om det ”bare” er måtter, så kan man stadig slå sig ret slemt, hvis man lander uhensigtsmæssigt.
Også her skal der varmes op, og det foregår som en serie af kolbøtter, rullefald, ryg-bumps og evt. armbøjninger/mavebøjninger, alt efter humør.
Sidneys forsøg på en kolbøtte (husk på ”han” havde altså brydet et år) var intet mindre end patetisk, og ”hans” generelle indsats under opvarmningen var mildest talt ikke godkendt. Men fair nok, det var trods alt ”hans” første gang, på trods af et års brydetræning eller ej.
Efter opvarmningen, træner vi bumps, moves og chain-wrestling. Det kan simpelthen ikke siges tit nok, at det mest basale i wrestling bare SKAL trænes igen og igen.
Heller ikke her imponerede THE SID, selvom ”han” under fodboldopvarmningen havde proklameret, at ”han” kunne de fleste moves..
På et tidspunkt kom ”han” hen til mig, og spurgte hvornår vi skulle træne tombstone-piledrivers og powerbombs. Mit svar var ganske enkelt. Når du ikke engang kan lave et rygbump, så skal du slet ikke begynde at tænke på at lave farlige moves. Desuden er det ikke noget vi træner her, og da især ikke nybegyndere.
Ikke nok med det, så begyndte ”han” på et tidspunkt at rette på de andre, og generelt at blande sig i hvordan de gjorde tingene. Det måtte jeg/vi også lige påtale, at ”han” da vist havde nok at gøre med at koncentrere sig om sine egne ting.

Når alt det her fra træningen er sagt, så var det da ikke en gennemgående dårlig oplevelse at have THE SID på besøg, for hvad er der ikke at kunne lide ved en, der har ustyrligt Michael Bolton hår, sweatpants med overdrevet tydelig røvsved, absolut INGEN koordinationsevne, tyk tyk tyyyk kjøwenhavner-accent, en ekstrem forkærlighed for at tale til et kamera, og stadig tror ”han” har what it takes?
Nå ja, og så kunne ”han” for resten ikke være der kl. 13 som vi andre, for ”han” skulle jo passe katten..

Jeg blev interviewet omkring Sidneys første træning og træning/wrestling generelt, og forsøgte virkelig at holde det så sagligt som muligt, hvilket vist lykkedes meget godt.
Men, da kameraet var slukket, fortalte jeg journalisten, at Sidney ALDRIG ville blive wrestler..

Vi så Sidney 2 gange i Århus, og så var han væk. Troede vi..

Omkring 4 måneder senere var jeg til et møde med DR, hvor det kom frem, at Sidney havde ringet jævnligt til DR, og fortalt at ”han” nu trænede wrestling 4 gange om ugen med en amerikaner (ved navn Anthony, men det navn dukkede først op endnu 2 måneder senere). Sidney ville gerne have en såkaldt ”try out”, dvs. en test af ”hans” evner indenfor wrestling.
Jeg var mildest talt IKKE tilfreds med noget af det, for bare det faktum alene, at Sidney havde snakket jævnligt med DR, men ikke bekymret sig om at holde kontakt med os, der rent faktisk står for DW, er intet mindre end respektløst. Faktisk er en sådan opførsel uhørt inden for wrestlingbranchen, og den ville resultere i en lynchning i de fleste lande, men så er det jo et held for ”ham”, at jeg er sådan en blød og behagelig mand..
DR fastholdt, at de ville have den her try out med, også for at afslutte historien omkring THE SID, og det var jo egentlig fair nok. Jeg var nemlig slet ikke i tvivl om, at træningen med AMERIKANEREN bare var endnu et Sidney luftkastel grebet ud af ”hans” luftige fantasi, og at ”han” ville falde til jorden med et brag – i bogstaveligste forstand.
Der blev fundet en praktisk dato, nemlig PWL’s show i Esbjerg. Tinning, Krede og jeg tog meget tidligt af sted for at hente ringen i Fredericia, og få den kørt til Esbjerg, så den hurtigt kunne komme op, udelukkende for Sidneys skyld. Showet startede nemlig først kl. 21. men vi sørgede for at have den oppe kl. 14, så der var stress på.

Da det blev tid til at Sidney skulle være der, meddelte DR os, at han ikke dukkede op alligevel, for han havde forstuvet foden ved en danseulykke i byen onsdag aften… Den lader jeg lige stå lidt………………….

Der er vel næppe behov for at sige, at stemningen ikke just faldt ud til Sidneys fordel..

Et par uger efter blev jeg kontaktet af DR. De ville fortælle mig, at der var fundet en ny dato til Sidneys try out, men at jeg ikke var velkommen til den. WTF?
Ifølge DR, skulle Sidney angiveligt være ”lidt” bange for mig, og føle sig for nervøs og intimideret af min tilstedeværelse til at ”han” ville kunne gennemføre sin try out.
For fanden jeg blev tosset! Skældte og smældte i telefonen, for det her er/var sgu nok det mest latterlige jeg nogensinde havde hørt og oplevet. Hele forløbet med Sidney op til det her punkt skreg bare af tåbelighed.
Jeg blev lovet, til gengæld for at jeg holdt mig væk, at det kun ville være DR, Tinning og Daniel, der ville være der under Sidneys try out. Der endte så med at være 4-5 andre af vores folk, og den eneste ”undskyldning” DR kunne komme med var – vi vidste jo ikke de andre ville dukke op..

Udfaldet af den nu famøse try out, kan ses i afsnit 4 af Blod, Sved og Springskaller, og jeg kan vist roligt sige, at Sidneys ”indsats” taler for sig selv. Ak ja, det er et slid at få ret, men jeg kan bære det..

For lige at sætte ekstra tryk under min manglende sympati for Søren Overgaard, så fik ”hans” optræden i ”hvad kvinder vil ha’” mit røvhul til at krympe da ”han” stolt proklamerede, at ”han” er PRO WRESTLER og træner oppe i Århus.

Èn ting er at rende rundt og bilde sig selv ind, at man har ”what it takes”, at wrestling er let nok, at det kan man sagtens, at Japan og USA kun er en opringning væk osv. osv. af bræk ”han” har fået fyret af, men noget helt andet er at misbruge DW’s navn og i det hele taget gøre grin med pro wrestling, og der sætter jeg fandeme grænsen!

Sidney er en fake og en disrespektfuld poser, og for at slutte denne Sidney’ske sætning fyldt med engelske gloser, har jeg kun dette tilbage at sige:

Hey Sidney,
YOU AINT GOT WHAT IT TAKES!!

Tvebakken

Så er jeg tilbage med det første indlæg i lang tid, men hvad, bedre sent end aldrig, ikke sandt? Dog, er der sikkert dem, der hellere vil sige - aldrig er bedre end sent - men mere om det senere..

Hvad skal jeg snart begynde at kede Jer med? Hmmm, måske en kort opsummering på de seneste måneders turbulente udvikling, afvikling og indvikling? Jeg tror det..

Jeg sidder her, lidt over et år efter min første operation, og ser tilbage på en tid, der kan give selv den største rutschebane kamp til stregen i mængden af op- og nedture, skarpe sving og loops, og jeg må ikke engang køre i rutschebane mere. Ironien..
Det er let at være bitter, vred, fortvivlet, skuffet, frustreret og godt gammeldags olm, men dem der kender mig ved, at sådan fungerer jeg ikke (i hvert fald ikke ret lang tid ad gangen, he he).
Vi vælger ikke altid selv vores kampe, men vi har i udstrakt grad magten over hvilke slag vi ønsker at kæmpe, og ikke mindst, magter at udkæmpe.
Jeg har måske ikke valgt alle mine slag med lige stor omtanke og overblik, men der er dog visse, som jeg tør stå ved, og ville udkæmpe forfra til enhver tid. Disse slag gælder både mit privatliv, men også det mere professionelle af slagsen (hvis man kan betegne en hobby som noget professionelt på trods af det hedder professional wrestling, da jeg jo ikke tjener penge på det, men faktisk kun sætter penge til… eller noget…).

Når nogen gør noget, der har en potentiel ødelæggende effekt på den/det jeg holder af, så reagerer jeg omgående. Så er det ikke længere mig selv, som person, det gælder, men en større helhed, en gruppe af personer, et fællesskab, der står på spil. Jeg taler selvfølgelig her om foreningen Dansk Wrestling. For dem, der har fulgt DR2-dokumentaren, eller hvad man nu vil betegne den som, (der har rundet sit 3. afsnit), ved hvad jeg taler om. Hvis ikke, så klik på linket i indlægget, der ligger før det her, og se de første 3 afsnit, inden der læses videre.
Selve filmningen sluttede stort set i lørdags, til vores show Titel vs. Maske, og der er reelt kun 2 afsnit tilbage, da det 6. afsnit bliver et show, der vises forskudt fredag aften d. 30/11 kl. 23.00.
Hvis man ikke har nogen forudgående viden om hvad der reelt foregår bag kulissen i DW, så kan det uden tvivl være svært at forstå, hvorfor vi (bemærk jeg skriver IKKE jeg) gjorde som vi nu gjorde til den famøse generalforsamling, der så en udskiftning i formandsposten.
Når noget man har været fælles om at bygge op fra grunden, er ved at smuldre for ens øjne, så har man to valg. Acceptere det der sker uden at gøre noget, eller gøre alt man kan for at stoppe det.
Vi valgte det sidste.

Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg ikke er bange for at åbne munden, og sige min mening, som jeg ser den. Denne gang, talte jeg ikke kun for mig selv, men også for alle dem, der ytrede deres bekymring til mig. Denne bekymring kom første gang offentligt frem til et møde i maj, og resulterede i den føromtalte generalforsamling.
Siden da, blev det fremstillet som en kamp mellem mig og den siddende formand, men dette var reelt ikke tilfældet, som afstemningen så tydeligt viste.
På TV er jeg blevet fremstillet temmeligt negativt, og har unægtelig måtte løfte rollen som ”bad guy”, og det har jeg faktisk affundet mig med, for jeg (og resten af DW) kender sandheden.
Jeg er ikke ude på at ophøje mig selv til helgen og frelser, eller nedgøre og svine modparten, men når det er sagt, så lad os en gang for alle få én meget vigtig ting på plads:

Lige meget hvor dygtig man end er, så kan man IKKE opbygge en (wrestling)-forening alene. En forening er et fællesskab, en sammenslutning af personer, der arbejder mod et fælles mål på trods af forskelligheder og personlige ambitioner.
Individuelt kan man gøre mange gode ting for foreningen, men sammen kan man udrette store ting, måske endda små mirakler.
Lader man sine personlige ambitioner overskygge fællesskabet og det fælles mål, så vælger man selv at bryde ud af det der kendetegner en forening, og man må tage konsekvensen af sine handlinger.

(Jeg kan næsten høre Karl Marx ligge og juble i sin kiste, men jeg vil hellere have en Pepsi Max. Og så kan man for øvrigt få energidrinks uden kalorier? Verden er ikke hvad den har været…)

Lige for at runde dette emne af, har jeg kun en enkelt tilføjelse. Had mig gerne for den person jeg er, men døm mig ikke for at gøre det rigtige på egne og andres vegne..


For at dette ikke skal blive et mindre litterært maraton, så vil jeg pausere her, og vende tilbage med resten på et senere ikke defineret tidspunkt.

Næste gang:

Historien om Søren Overgaard a.k.a. Sidney Lee

Blod, Sved og Springskaller

Se bare bort fra den håbløse titel, og se programmet hver fredag på DR2 kl. 23.00, eller se det online her:

http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=52C93E66-3FF2-4A5D-B54F-D793F02BDED3&mt=programstab&st=&furl=http%3A//www.dr.dk/odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dprogramserie%26guid%3D5704FB1B-24E6-494E-BB72-F248F4769068%26back%3D%252fodp%252fdefault.aspx%253ftemplate%253dprogrammer%2526%23c0&surl=http%3A//www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx%3Fqid%3D526736%26odp%3Dtrue

Jeg vil vende tilbage med min første egentlige blog i laaaang tid en af de kommende dage.

Hvorfor Benoit?

Så sidder man her, og savner ord for hvad der er sket.. Savner ord, der kan beskrive den følelse, man sidder tilbage med, når noget så tragisk og uforståeligt sker.
En wrestler, en international superstjerne, elsket af wrestling-fans over alt, elsket og respekteret af sine kollegaer for sin professionalitet og sit væsen..
Chris Benoit, en mand alle elskede og respekterede, har myrdet sin Kone og sin 7-årige søn, og derpå taget sit eget liv. En tragedie, der har rystet mig på en måde, jeg ikke troede mulig.

Dødsfald er næsten hverdagskost efterhånden, indenfor wrestling, og ærligt talt ikke noget der rører mig overhovedet. Wrestling er en livsstil, såvel som et arbejde. Nogle vælger den hårde måde at leve på, med præstationsfremmende midler, stoffer og alkohol, alt sammen noget der bare altid har været der, og er en del af livet som professionel wrestler. HVIS, man altså vælger det!

Sådan var Benoit ikke. Man hørte aldrig om ham i forbindelse med fester, skandaler og utroskab. Man hørte aldrig onde ord om ham, hverken i forbindelse med sit professionelle liv, eller familielivet. Han var på mange måder et ægte forbillede, som vi alle kunne se op til.

Men det billede er krakeleret, og knust i en million stumper. Om det nogensinde kan genoprettes, ved jeg ikke. Det, jeg finder sværest er, at tænke tilbage på denne enestående karriere, som Chris Benoit vitterligt har haft, og så sætte det i forbindelse med en person, der kan begå den ultimative forbrydelse, og dræbe sin egen familie.

Jeg tror vi alle, på den ene eller anden måde, har prøvet at føle vrede, frustration og afmagt, og har haft svært ved at vide, hvordan vi skulle håndtere det. Nogle vender vreden indad, andre udad og bliver aggressive og voldelige. Alle håndterer vi det forskelligt.
Jeg ville aldrig kunne skade dem jeg elsker, uanset hvordan eller hvor meget de sårer mig. Det ved jeg af erfaring. Men det kunne Benoit..
Hvad der reelt er sket, og har ført til denne handling, er endnu uafklaret. Faktum er, at det er sket, og det kan ikke ændres. Faktum er, at to familier har mistet en søn, en datter, en svigerdatter, en svigersøn, et barnebarn, en hel familie på én gang.

Det er brutalt, det er forfærdeligt, det er uforståeligt, og det er meget meget tragisk..

Nu ligger onsdagens operation heldigvis så tilpas ”langt” bag mig, at jeg kan overskue kort at opdatere omkring forløbet.

De gik ind og blotlagde nerven som planlagt, men der viste sig at være yderligere et problem. Der var vokset en knoglespore ind på rygmarven, og trykket fra den, har været med til at forøge de smerter jeg har oplevet de sidste 6 måneder.
Denne ”ekstra” knoglevækst kommer fra operationen i november, hvor de fusionerede hvirvlerne. Det er jo samme sted, og denne knoglevækst kan meget vel komme af irritation fra den tillukkede nervekanal.

Men, efter sigende, skulle det hele være fjernet, og nerven have rigeligt med plads, for første gang i 4 ½ år.
Dog mærker jeg (endnu) ingen forbedring. Dette kan sagtens skyldes det voldsomme indgreb, og den efterfølgende hævelse, men jeg forholder mig skeptisk indtil videre. Jeg har jo ikke just haft den store succes med de to foregående operationer.
Det er vist meget naturligt, at have det sådan. Jeg føler mig dog ikke negativt indstillet på nogen måde. Lige nu koncentrerer jeg al min energi på at komme gennem det her, så godt som muligt.

Jeg har overhovedet ikke brugt smertestillende medicin efter indgrebet. Jeg ved godt, at set ud fra et helings-synspunkt (smerte- og tidsmæssigt), at det måske ikke er det smarteste, men for mig er det et bevidst valg, som jeg trods manglende forståelse fra stort set alle kanter, på intet tidspunkt har overvejet at fravige.

DR2 fulgte mig fra undersøgelse til operation, og de kom også og filmede mig et par timer efter operationen, hvor min (efterhånden) hospitalsvante gode ven kiggede ind. Jeg er uden tvivl totalt ucharmerende at se på, men hav forståelse for situationen, når I engang ser det til efteråret..

Til sidst vil jeg lige tilføje, at jeg på trods af en mildest talt ”ikke optimal” start på operationsdagen (ingen søvn, mega hovedpine, og kvalme), alligevel endte med at holde humøret oppe, så skyldes det udelukkende de mange gode venner og ”bekendte”, der udviste bekymring for mig, da jeg allermest havde brug for det.
Den slags opbakning er uvurderlig, og jeg vil gøre mit bedste for fortsat at leve op til deres venskab og tillid, når som helst, de har brug for mig.

Ny operation nr. 1 (nr. 3 i princippet)

I onsdags var jeg til forundersøgelse på privathospitalet Ortopædisk Hospital Århus, der ligger i Scandinavian Center i (sjovt nok, kunne du gætte det?) Århus.
Det drejede sig om nakken denne gang. Lændeoperationen har jeg ikke engang fået en foreløbig dato på endnu, men hvad, det er jo også kun 3 måneder siden, at jeg blev skrevet op til den...

Jeg fik ikke noget nyt at vide, bortset fra operationsdatoen, der er nu på onsdag (d. 13/6). Så det er jo lige om snart!

De vil gå ind og blotlægge nerven ved at fjerne knoglemasse fra halshvirvlerne 6 og 7. De starter inde ved rygmarven og arbejder sig ud mod enden af hvirvlerne, dog skulle nerven helst være blotlagt helt lige inden, de når helt ud.
Når/hvis det lykkes, så vil nerven fremover ligge oven på det arvæv, der har gjort at den blev klemt af mellem det og knoglevæggen. Dvs. at selve hullet ikke lukker sig igen på noget tidspunkt.

Det er aldrig rart, når der skal rodes ved rygmarven, fordi der altid er en risiko for lammelser og nedsat styrke, men lige nu har jeg ikke noget valg, for de smerter jeg render rundt med, er rent ud sagt pisse træls.

Kort opsummeret:

Indlæggelse på onsdag kl. 14.
Operation? (Sikkert kl. 15)
Udskrivning forventes torsdag om eftermiddagen, hvis alt går vel.

Hvis nogen skulle have lyst til at krydse fingre for mig, så vil jeg da ikke sige nej til det..

Kære dagbog

Mænd skal høre meget, ja faktisk både lægge ører og krop til meget fra kvinder, om at "mænd tænker kun med deres penis", og "det er som om den har sit eget liv" osv. osv..

Som den opsøgende journalist, jeg jo er (til tider), gik jeg ud en dag, og spurgte en tilfældig penis (med værtens tilladelse, selvfølgelig), om den ikke ville skrive et dagbogsindlæg, bare så de kvinder, der nu læser min blog, kan få et lille indblik i, hvodan det rent faktisk er at være penis, og om penis'er nu har det så let, som kvinder påstår.

Her er hvad der kom ud af det (altså i overført betydning!):


Kære dagbog
Jeg vågnede ret tidligt i morges, stiv som et bræt. Ved ikke helt hvorfor det skal være sådan, men sådan har det altså været det meste af mit liv. Dog er jeg sjovt nok sjældent stiv om morgenen (eller andre tidspunkter på dagen), når min vært er syg.
Min vært.. Tja, hvad skal jeg snart sige? Han kunne selvfølgelig ikke lade mig være (igen igen), selvom jeg kun lige var vågnet. Synes altså det bliver hårdere og hårdere, at koldstarte på den måde hver morgen, især fordi hans hænder er blevet ualmindeligt grove, efter han er begyndt at træne med vægte igen. Bare han dog snart fandt sig en kæreste og flyttede sammen med hende, suk…

Det har været en ualmindeligt varm nat. Sveden rendte af mig, og min vært skulle jo absolut have en langvarig våd drøm, så blandingen af sved og præsperm gjorde, at jeg svømmede rundt i hans underbukser det meste af natten. Men gik han i bad om morgenen? Nej da! Føj! Egoist!!
Så allerede fra han stod op, klistrede jeg fast til hans inderlår, og lige meget hvad jeg end gjorde for at vriste mig fri, så lykkedes det ikke.

Heldigvis skulle han træne tidligt, så han fik da badet, langt om længe, op ad formiddagen. Jeg forstår simpelthen ikke at han vil være bekendt at behandle mig på den måde.
Forsøgte at give ham en lærestreg i forgårs, ved at klø helt vildt, men desværre lod det ikke til at have den store effekt, fordi han jo egentlig alligevel altid skal gå og pille ved mig.
Bevares, det er da også rart med opmærksomhed, men en pause på en dag eller to i ny og næ, ville da heller ikke være af vejen..

Efter træningen skete der ikke det helt store. Min vært gik en tur gennem byen, vist nok for at kigge lidt på damer, for jeg blev da temmelig stiv på et tidspunkt. Jeg forsøgte, at strække mig alt jeg kunne, for lige at kigge lidt med (han går næsten altid i shorts), men han proppede mig bare ind igen hver gang, øv øv.
Derfra gik turen hjem igen. Den pokkers cykelsaddel kunne godt trænge til at blive skiftet ud. Jeg føler mig helt gul og blå efter sådan en tur, for den er blevet alt for hård (altså saddelen!).
Hele eftermiddagen sad han og kiggede på et eller andet, jeg ikke lige kunne se hvad var. Fik da lov at kigge frem et par gange, men mit øje var hele tiden vendt væk fra skærmen. Gid man dog bare havde ører..

Lige inden aftensmaden, gik min vært en tur. Det var rigtig rart, for han havde satinunderbukser på, så jeg kunne dingle frit frem og tilbage. Det er altid sjovt.

Jeg skal lige love for der kom gang i løjerne om aftenen. Ved ikke helt hvad der gik af ham, men så vidt jeg kunne se, snakkede han i telefon. Han blev i hvert fald gejlet op, og jeg var stiv i rigtig lang tid, men han nøjedes kun med at småpille i starten: Da han havde smidt sig på sengen, fik jeg en ordentlig rusketur, og det varede da heller ikke længe før han ikke kunne holde på sagerne længere!
Det er sjovt, jeg bliver så pokkers afslappet bagefter, så jeg er nødt til at tage en puster, selvom han ikke altid er helt glad for det, og gerne vil i gang igen med det samme. Men, man er jo ikke 20 år længere, vel?!
Jeg fik lov at ligge på hans mave, mens han snakkede færdig. Det er nu så hyggeligt, så kan jeg ligge og kigge på ham lave mærkelige ansigter til mig, og smile gør han også tit. Vi har et meget nært forhold, min vært og jeg. Der har jeg vel nok været heldig..
Hvis han så bare ville vaske mig lidt oftere, så ville det jo være helt perfekt! Nå ja, og så at han snart fandt sig en kæreste, for jeg er trængende!!

Godnat, kære dagbog