onsdag, marts 29, 2006

Faren ved wrestling

Wrestling er mange ting for mange mennesker. Det er sjov, leg, alvor osv. men først og fremmest for de fleste er wrestling lig med underholdning. Det er dog bare de færreste, der er klar over hvad og hvor meget, der skal til for at realisere det store show som wrestling jo baseres på. Mange ”almindelige” tilskuere ser det som ren stuntunderholdning, hvor alt er indstuderet og ingen kommer til skade, fordi det jo i bund og grund er snyd det hele.
Heldigvis er det ikke alle der deler denne opfattelse. De af jer, der er helt klar over hvad det kræver af den menneskelige krop for at udøve wrestling, behøver ikke læse videre (men gør det endelig alligevel), og til jer alle andre (især hvis du/I overvejer at blive wrestlere) – LÆS!

De sidste 2 år har jeg undgået større bumps osv. der har involveret min nakke på nogen måde. For 3 år siden fik jeg en skade under styrketræning, som blev slemt forværret 5 dage senere under wrestlingtræning, hvor vi øvede i at falde ud af ringen over top-rebet. Selv troede jeg det ”kun” drejede sig om en fibersprængning, så jeg fik det aldrig undersøgt på en skadestue. Skaden sprang jævnligt op og blev forværret de næste små 2 år, indtil jeg sidste år blev udsat for et vrid i nakken under wrestlingtræning på måtter. Jeg vidste straks der var noget galt, så jeg fikfat i skadestuen og sagde jeg var på vej. Jeg informerede ikke andre om det, så jeg cyklede selv på skadestuen, hvilket set i bakspejlet er intet mindre end hjernedødt (og smertefuldt for øvrigt). På skadestuen lå jeg i stiv halskrave i 3 timer, fordi de mente jeg havde brækket nakken. Symptomerne var de samme som ved et brud, men røntgen viste desværre intet definitivt. Lægen fandt det så ikke nødvendigt at scanne mig, fordi det var dyrt og ikke akut nødvendigt…
Det samme sagde min egen læge, da jeg henvendte mig til ham, for at overbevise ham om det smarte ved at få mig scannet, men ifølge ham var der ingen tegn på permanent skade, og jeg måtte bare vænne mig til smerterne.
Jeg har hele tiden vidst der var noget galt, men den etablerede lægeverden her i Jylland var af en anden mening. På trods af smerterne og den tiltagende daglige irritation pga. af dem, blev jeg ved med at wrestle, fordi det jo er fedt at wrestle, og jeg kunne ikke overskue at skulle undvære det. Sidste år stod jeg for at skulle flytte til Lolland. Det så jeg som min chance for at overbevise en ny læge om at mine problemer var en scanning værd.
Efter jeg flyttede til helvedes-øen (anden historie..), fik jeg hjælp af en meget kendt fysioterapeut (var der pga. mit bækken er blevet hypermobilt pga. for mange bumps på det hårde underlag). Han forfattede et brev til en lokal læge, der så henviste mig til en idrætsklinik i Nykøbing Falster.
På idrætsklinikken kunne professoren i ortopædkirurgi hurtigt fastslå, at jeg ingen nervereflekser har tilbage i højre arm, og at jeg omgående skulle sendes til scanning. Det var jeg så på en privatklinik i Ringsted for 3 uger siden, og jeg har nu fået svaret:
Jeg har en meget stor diskusprolaps i højre side mellem 6. og 7. nakkehvirvel. Nerverne der går ud derfra, er de nerver der går ud i armen og om foran på brystet. Det er derfor min lille- og ringfinger har ”sovet” de sidste 2 år, og derfor jeg ofte har haft ondt i brystet ”uden grund”.
Faktisk er en diskusprolaps placeret der så farlig, at hvis jeg falder forkert, eller på nogen måde får skubbet til rygsøjlen i en uheldig vinkel, så er jeg i stor fare for at blive lam fra halsen ned. Sådan har det altså så været i 3 år nu uden jeg har vist det, pyha!! Som sagt, så har jeg hele tiden vist der var et problem, men aldrig havde jeg forestillet mig at det var så slemt.

Hvad den fremtidige prognose lyder på, finder jeg først ud af, når jeg har været til en samtale med en reumatolog, som skal tage stilling til behandlingsformen. I bedste tilfælde står den på genoptræning, i værste tilfælde en operation a la Benoit/SCSA osv.

Hvad er så den egentlige pointe her?
Jo, wrestling er IKKE fake. Det er IKKE et stunt-show, hvor vi bare rejser os bagefter, banker støvet af og går hjem til vores daglige liv uden at mærke noget som helst. Selv med træning i årevis er wrestling utroligt krævende for kroppen. Det er langt de færreste der har undgået nogen form for skader, og endnu færre, der ikke mærker slidtagen på deres krop hver dag, på den ene eller anden måde.
Så kommer det store spørgsmål – er det så det hele værd?
Ja, nej og måske! Jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg af hobby, men det er ikke det samme som jeg ikke kan ærgre mig over alle de skader, og al den ubehag der har fuldt i kølvandet på mine små 4 år som aktiv wrestler.
Man skal gøre sig selv én ting 100% bevidst inden man træder ind i en wrestling-ring: Dette er ikke en leg. Det er alvor. Man kan/skal ikke forvente, at gøre sig forhåbninger om en karriere som wrestler, hvad enten det er professionelt eller på hobbyplan, uden at få varige mén af det. Det er at narre sig selv, men tro mig, ens krop er ikke sådan til at narre.
Hvis du stadig er sikker på at wrestling er noget for dig, så er vi en masse folk i DW der vil hjælpe dig med det projekt, og vi træner alle hårdt på at blive bedre og altid med største tanke på sikkerheden. Hvis du tvivler bare det mindste, så opvej fordelene og ulemperne endnu en gang inden du beslutter dig.
Wrestling er vildt fedt, men det er ikke for alle, og det er bestemt ikke uden konsekvenser.