lørdag, april 29, 2006

Dagens ordsprog

”Den kloge krydrer sin tale med ordsprog, den enfoldige med eder”

Yes! Jeg er kraftedeme klog, hvor er det fandeme bare fucking fedt at få at vide!!

fredag, april 28, 2006

Kølnturen - the sequel


Billede: Fra venstre mod højre - Kim 2, Kim1 og mig (uden skulderpuder! All natural baby!!)

Inden jeg starter, så vil jeg lige slå et ord for PLANLÆGNING! Jeg ved godt, at det ikke er en mandeting at planlægge en masse og virkelig gå i detaljer, men gutter, planlægning skal fremover ikke være et ”fy-ord”. Lad ordet omfavne jer, som den klamme lugt af 4 svedige fyre (og en enkelt teenager) med dårlig ånde, dårlige maver, sure tæer, og daggammel sved klistret til hver en porre i kroppen, stuvet sammen i en bil en hel weekend.
Manglende planlægning er i hvert fald en fejl, jeg ikke begår igen før næste gang…..

Tilbage til det, som dette indlæg egentlig handler om, nemlig den forgangne weekends tur til Hamborg og Køln (det er i Tyskland, for dem som skulle være i tvivl..). Lørdag morgen drog vi af sted, 5 stk. hankøn (nå ja, 1 køn = mig, og så 4 andre hanner) i en mandagsbil af rang, nemlig Renault Laguna stationcar. Mage til lortebil skal man virkelig lede længe efter!
Vores chauffør Kim 1 (der var 2 ved navn Kim med), som for øvrigt også er indehaver af føromtalte bil, har en retningssans som en muldvarp med høfeber og hareskår, Kim 2 ligeså – men det er jo knap så væsentligt, da han ikke skulle køre derned, og min makker Kristian kan sikkert godt finde vej, men han har en beslutningsevne, der er omtrent så ikke-eksisterende som lollikeres evne til at se, at de rent faktisk bor på DK’s mest glemte ø (og med rette, men se i Lollandskrøniken hvorfor).
Ja ja, vi har jo alle vores brister. Jeg er så bare ikke stødt på mine endnu, men hvad, alle kan jo ikke ligne mig, vel?
Turen til Hamborg gik så vidt nogenlunde smertefrit, hvis man ser bort fra det faktum, at 2 brede fyre på bagsædet af lagunaen og en uformelig dejmasse i midten, ikke just fordrer det man normalt kan betegne som rejsekomfort. På den anden side, så lærer man hurtigt at komme over sin berøringsangst, skulle man være så uheldig at være i besiddelse af en sådan! Det skal også lige tilføjes, at Kim 1 besidder et af de værste kvindegener der findes, han er nemlig en frossenpind. Så varmen på bagsædet nåede hurtigt klistrede proportioner, og det var IKKE fordi vi sad og befamlede hinanden ufrivilligt!! (Bemærk ordet IKKE!!)
Efter et lille ophold på en rasteplads mellem Flensborg og Hamborg, nåede vi så endelig indenfor Hamborgs bygrænse. (På rastepladsen var der for øvrigt var en magisk bus! I kid you not! Jeg har aldrig i mit liv set så mange – knap så pæne – mennesker vælte ud af én enkelt bus som denne, det var tåretrillende morsomt! Faktisk var det som at være havnet i en tidslomme, for de her unge mennesker var totalt tidlig 1980’er retro. Én efter én, vadede de ud af bussen, og lignede en blanding mellem Depeche Mode og The Cure – de tidlige år! Og lærerne, ja, pædagogkampuniformen er bestemt ikke en sagablot, men lever i bedste velgående. Skål 68’ere! Godt at se I stadig kan finde ud af at drikke øl inden frokost med børn og unge I har ansvaret for…). Og det er så her den manglende planlægning viser sit grimme hoved. Det er jo ganske prisværdigt, at Kristian har printet en kørevejledning ud, men den hjælper bare ikke så meget når den ligger i tasken i bagagerummet, vel? Kim 1 får bilen ind i nødsporet, og jeg får losset Kristian ud af bilen, så han kan hente det famøse stykke papir. Vi kører så videre, men det er bare ligesom vejskiltene ikke passer med det der står på papiret. Det skal så senere vise sig, at den afkørsel vi standsede bilen, rent faktisk var den vi skulle have været drejet af ved, men i stedet fortsatte vi. Da der kom til skilte med Elbentunnelen, mente jeg det nok var på tide at dreje af motorvejen, og det gjorde vi så, med det resultat at vi var endt i Hamborg syd, og vi skulle være i nord.
Og nu, mine damer og herrer, er det så at jeg vil slå et slag for tyskundervisning i skolen! Selvfølgelig er det et lortesprog (skal jo passe til befolkningen), men når man er faret vild i Hamborg, så er det dælme guld værd, skal jeg hilse og sige!!
Efter utallige stop på diverse tankstationer, tak til Shell og Esso for at være i besiddelse af et totalt uvidende personale, fik jeg (ja, jeg var selvfølgelig den eneste der kunne tale tysk) hjælp af et avisbud. Han rev en side ud af sit bykort, og fortalte nøjagtig hvordan vi skulle finde frem. Nå ja, finde frem til så meget kortet nu viste, for vores destination lå udenfor! Anyway, derefter gik det ganske fortrinligt, indtil vi netop kom uden for kortet, hvorefter jeg måtte ind på en Esso-tank og spørge om vej. Øh ja, det hjalp lidt, men ikke meget. Vi cruisede atter lidt forvildet rundt indtil den altid nærværende sult blev for meget, og vi derfor så os nødsaget til at inhalere en rullekebab. Damn, den smagte dælaneme godt!! Masser af kød, lige som det skal være, nice. Det hjælpsomme, men lidt svært forståelige personale i kebabshoppen, fik vist os det sidste stykke vej til stedet, hvor der skulle trænes.
Der hookede vi så op med Odensefolket, og nu skulle der så trænes. Jeg trænede ikke med af to grunde. Manglende økonomisk formåen (et tilbagevendende problem på denne tur) og så min diskusprolaps i nakken selvfølgelig. Selve træningen gider jeg ikke gå i detaljer med, men det var, så vidt jeg kunne se, en god gang basic work. Et lille cadeu skal gå til Brian, som er helt ny i det her. På trods af, at han har meget langt endnu, så kæmpede han sig gennem hele træningen. Hatten af for det, godt gået.
Jeg fik snakket en del med træneren, en long-time wrestler ved navn Karsten ”The Natural Wonder” Kretschmer. Flink fyr, dog er han måske en anelse for optaget af om andre havner på transvestitbarer ved ”et uheld”, som han åbenbart har gjort et par gange.. eller tre…
Inden vi skiltes fik jeg ham til at anvise evt. overnatningsmuligheder i byen (der kom den med planlægning igen). Han mente bestemt vi kunne få billige værelser på Reeperbahn, så det forsøgte vi selvfølgelig. Efter endnu en lille detour i Hamborg, kom vi frem til OG fik parkeret ved reeperbahn. (Her reddede mine ypperlige tyskkundskaber os fra at havne i et P-hus, der uvist af hvilke grunde, KUN lukker biler ind og ud mellem 17 og 04!?!).
Det P-hus vi benyttede os af, var da helt klart designet af en meget skarp hjerne. Bl.a. skiltet ”Husk at slukke bilen, når du forlader den parkeret” var en klar indikation af, at det her skam var gennemtænkt til mindste detalje. Det er for øvrigt også en fejl vi alle begår jævnligt. Jeg mener, hvor mange bilister har ikke prøvet at gå fra bilen i 3 timer, kørende i tomgang?
Jagten var nu gået ind på overnatningsmulighederne, men men, as luck would have it, samtlige værelser, selv de absolut mest tvivlsomme, var booket. Så den tur var intet mindre end spildt. Nå ja, måske lige bortset fra at jeg fik banket mit søm i en lille sød ting, mens hendes veninder så på. Det er sandt! Hun spurgte: Vil du nagle mig? Jeg svarede selvfølgelig ja, for hvor tit får man den mulighed på åben gade?
Anyway, hun fandt et bræt frem, gav mig en hammer og søm, og bad mig trykke til. Dog ville hun ikke have det helt i bund. Men naiv som man jo er, så endte jeg selvfølgelig også med at betale for det. 40 eurocent måtte jeg bløde for den oplevelse, ak ja…
Efter 1 times forgæves forsøg på at finde værelser, blev vi enige om at søge ud på autobahnen igen, og forsøge os med et motel eller lignende på ruten mod Køln. Klokken var nu langt over 21, og vores brave teenager-følgesvend var forståeligt ved at mærke trætheden melde sig. Afsted kom vi, ud af byen UDEN problemer, og fandt autobahnen. Godt nok den forkerte, fordi - ud af to valgmuligheder - fik vi fat i den der ikke førte mod Køln, men hvad, ude af Hamborg var vi da. En lille times kørsel og en optankning senere fandt vi et motel, og så…….. Fortsættes næste uge

Dagens ordsprog

”Som man spørger får man svar”

Husk det nu Kristian, ik’?

torsdag, april 27, 2006

Dagens ordsprog

”Utilfredshed er fremskridtets moder”

Så burde (indsæt selv to konsonanter her) mindst være på størrelse med NWA-TNA nu!!

onsdag, april 26, 2006

Dagens ordsprog

” Den, som forelsker sig i sig selv, får ingen rivaler”

Det ved jeg da snart ik’. Der er da en konstant kamp mellem højre og venstre hånd om at komme først!

tirsdag, april 25, 2006

Dagens ordsprog

”Kært barn har mange navne”

Det har møgunger sjovt nok også…

fredag, april 21, 2006

Guilty as charged

Ja, så var det jo i dag, at jeg skulle på kommunen og have dommen. Som forventet fik jeg skylden for det der er sket, og kan derfor kun få ”hjælp” mod tilbagebetaling og med en straf på 1/3 af det fulde beløb.
Det er med kommunens ord – og ifølge loven – min egen skyld, at jeg har mistet mit job og ikke kan bevise, at jeg rent faktisk blev fyret og ikke selv sagde op, og det er min egen skyld, at jeg har mistet kæreste og børn. Ok, den må jeg så lige tygge på et par dage…
Det ironiske ved det hele er, at min ex er den eneste der kan bekræfte, at alt jeg har fortalt på kommunen er sandt, men hun gjorde det klart for længe siden, at hun ikke ville bakke mig op.
Nå, men jeg er altså blevet sendt i straksaktivering, for det er jo sådan, at senest dagen efter man sygemelder sig, skal man møde på arbejde i aktiveringscentret. Øh ja, det ER virkelig sandt…
Det skal jeg så på tirsdag, fordi jeg gjorde det klart, at min forestående tur til Tyskland under ingen omstændigheder vil blive skrottet fra min side. Komodovaranen sagde, at hun ville skrive til kontoret på aktiveringscentret, og fortælle at jeg kommer tirsdag morgen, men at jeg har en diskusprolaps, og jeg derfor ikke kan lave noget. Ok, så langt, så godt. MEN, jeg skal selv møde op og sige at jeg er syg, og derfor ikke kan lave noget. (De kan nok ikke læse så godt på det sted, men de skal jo også bruge hænderne og ikke hovedet til daglig, så gør det nok ikke så meget..). Altså, jeg skal sige jeg er syg, og bare tage hjem igen, hvis de kræver jeg skal lave noget. Det skal jeg så blive ved med at gøre indtil jeg har en afklaring på min situation rent lægeligt, hvilket jeg forhåbentligt får d. 1. maj. MEN, hvis de på centret IKKE godtager min sygemelding, så bliver jeg sanktioneret, hvilket også vil medføre manglende økonomisk hjælp!
Er I ligesom begyndt at fornemme hvor det bærer hen for mig? Uden at sige for meget, så har jeg været ude og shoppe efter den bærepose jeg skal bruge fremover. Jeg kunne ikke helt bestemme mig for en Netto- eller Remapose, men valget faldt altså på Netto, fordi den er gul, og det er jo snart sommer, og gul er sådan en glad og opmuntrende farve….

torsdag, april 20, 2006

Livet

Vi vælger ikke om vi vil fødes, og vi vælger ikke om vi vil dø, men vi vælger selv hvordan vi vil leve. Dog er der kun én konstant her i livet – nemlig døden, ironisk nok. Vi kan ikke undslippe den, og vi kan ikke selv vælge, hvornår det er vores tid til at møde den.
Dage som i dag, hvor livets besværligheder og prøvelser kommer væltende ind over én, er dage hvor jeg sætter mig ned og kontemplerer om der er en mening med livet, og om det overhovedet betyder noget, om der er en mening.
Jeg føler, som de fleste andre sikkert gør, at der MÅ da være en mening med, at man skal igennem så megen smerte, både fysisk og psykisk? Hvorfor skal man blive ved med at kæmpe sig vej gennem det ene nederlag efter det andet, hvis der ikke er en gevinst i den anden ende?
Og så er det jeg kommer til den konklusion, at jeg ikke længere vil søge at finde en mening med livet, for jeg tror ikke engang vi finder den i døden. Vi er her nu, vi lever og ånder lige nu, vi føler, vi tænker, vi handler lige her og nu. Hvorfor bruge en masse energi på at bekymre sig om hvorfor?
Lige så sikker jeg er på, at døden er endegyldig og fører til intetheden, der hvor smerte og glæde flyder sammen til ingenting og ikke længere eksisterer på et bevidsthedsplan, lige så sikker er jeg på, at vi er vores egen skæbnes smed. At vi selv bestemmer vores skæbne, er ikke ensbetydende med at vi bliver lykkelige. Der er så mange valg vi træffer for os selv, som kun har indflydelse på vores egen opfattelse af livet, og kun så få der bliver truffet af andre mennesker og af naturen, at det virker omsonst ikke at skue indad, og vurdere på det man går og laver.
Hvorfor bliver man ved med at bruge tid på mennesker og ting, som man inderst inde ved ikke gavner én? Er det frygten for det ukendte, er det dovenskab, er det uvidenhed, eller er det trygheden i det man kender, ligegyldigt hvor megen smerte det end påfører én? Hvornår er det rigtige tidspunkt til at bryde alle negative mønstre, og findes der egentlig sådan noget som et rigtigt tidspunkt?
Vi må vælge at ville træffe valg og stå ved dem, vi må vælge at ville gøre det der skal til, for at få styr på vores eget lille univers, vi må vælge at ville livet!
Jeg er ikke parat til at dø endnu, for der er så mange steder jeg ikke har set, mennesker jeg ikke har mødt, kærlighed jeg ikke har følt, kærlighed jeg ikke har mistet, komplimenter jeg ikke har fået, komplimenter jeg ikke har givet, mennesker jeg ikke har hjulpet, mennesker der ikke har hjulpet mig, vittigheder jeg ikke har fyret af, vittigheder jeg ikke har grint af, gaver jeg ikke har givet, gaver jeg ikke har fået, smerte jeg ikke har følt, smerte jeg ikke har påført, ja der er så meget LIV jeg ikke har levet endnu!

Jeg vælger at glædes ved dem der lever og har levet, og jeg vælger at leve, fordi det er det eneste der giver mening…

onsdag, april 19, 2006

Dagens ordsprog

” Den der stikker hovedet i busken, udstiller sit bagparti”

Er det kun mig der straks kommer til at tænke på Prins Henrik???

tirsdag, april 18, 2006

Dagens ordsprog

” Den der aldrig er rådvild, bliver aldrig gift”

Fokusér mænd, fokusér for pokker da, det er ikke for sent!!!

lørdag, april 15, 2006

Vi er nok i én

Spørgsmål: Hej, hvad hedder du?
Svar: (Indsæt navn)
Spørgsmål: Ok, og hvad laver du så?

Om vi vil det eller ej, så definerer vi hinanden på det vi laver, og ikke på de personligheder vi er. Er det fordi, at det første er lettere og korrekt? Eller, er det fordi vi ikke gider fordybe os i hinanden, fordi vi egentlig hverken har tid eller lyst til at koncentrere os om andre end os selv?
Jeg ved det ikke, men må indrømme, jeg hælder mest til det første. F.eks. hvis en svarer, at han da er arbejdsløs og bare går derhjemme og glor, så tænker de fleste straks, at han er doven, ugidelig, svag, en samfundsnasser, ansvarsløs og i bund og grund en pestilens for ”os hårdtarbejdende skatteydere”.
Men er han nu også nødvendigvis det? Kan der ikke ligge en million andre ting til grund for hans situation? Ja, det kan meget vel være, at han bare er en doven skiderik, men hvad nu hvis han var en ulykkelig person med en svær fortid? At hans kone lige var smuttet med børnene? At han har været ude for et nervesammenbrud? Eller at han bare tager sig god tid til at finde sin rette hylde, og finde lige netop DET job, som han gider stå op til hver morgen, og som kan gøre hans hverdag fyldestgørende?
Hvor tit giver vi os egentlig tid til at finde ud af den slags? Og her er det ligegyldigt, om det er en fremmed person, et familiemedlem eller en gammel bekendt man ikke har set længe. Hvad er det vi er bange for? Hvorfor er det så svært at give sig tid til at lytte til andre? Hvornår får vi tid til andre end os selv?
Jeg har selv prøvet det på egen krop, at blive defineret ud fra hvad min jobstatus er, og ikke ud fra hvem JEG er. JEG værende den person der gemmer sig inde bag det arbejdsløse samfundsnassende ydre. Det er absolut ikke sjovt, og derfor er det vigtigt, at når man selv er ovenpå, at man giver sig tid til at være der for andre, UDEN at forvente noget til gengæld. Det koster så lidt af os selv, men giver andre så meget, at det ikke kan betales med alverdens penge.
Efter at have været igennem et hårdt brud med (nu eks) kæresten, fandt jeg for alvor ud af hvad det vil sige, at kunne trække på andre og deres overskud. At vide, at man kan være nok så træls at høre på, men at der alligevel hele tiden er et øre, der er klar til at lytte, uden at man bliver dømt på forhånd. Det er guld værd, og det vil jeg tage med mig for altid fremover, og bruge mit nyfundne overskud til at kunne give tilbage af samme skuffe. For ved I hvad? Det koster mig intet….

fredag, april 14, 2006

Dagens ordsprog

"Tålmodighed er en dyd"

Tålmodighed er ikke altid en dyd. Det kan lige så vel være en mands manglende evne til at forklare en kvinde, der er ved at sætte håret for tredje gang, at man rent faktisk er temmeligt sent på den.....

torsdag, april 13, 2006

Dagens ordsprog

”Den banker dristigt på, som bærer et godt budskab”

Ja, mormoner er sgu et modigt folkefærd!

onsdag, april 12, 2006

Slemma dilemma

Dilemmaer er en fantastisk størrelse, og yderst sjældent på en positiv måde, ihvertfald efter min egen erfaring at dømme. Lige nu står jeg i lidt af et monster-dilemma. Som man senere vil kunne læse i ”Lollandskrøniken”, så er jeg ved at køre sag mod min tidligere chef i Maribo for uretmæssig fyring/bortvisning, manglende løn, ansættelsesbevis og feriepenge.
Problemet er så, at jeg har en diskusprolaps, som muligvis skal opereres, hvilket gør, at jeg ikke kan søge job lige pt. Jeg er som sådan i stand til at arbejde stadigvæk, desværre er risikoen for en forværring af diskusprolapsen til stede, hvilket vil betyde længere rekonvalescensperiode i den anden ende, og det vil være temmelig tåbeligt at risikere. Dommen, om hvorvidt jeg skal opereres eller ej, får jeg mandag d. 1/5.
Jeg er ikke berettiget til sygedagpenge, fordi jeg ikke har arbejdet i februar og marts. (Skal lige tilføje, at min nye læge på det kraftigste anbefalede mig at blive sygemeldt.)
Derfor har jeg så lige søgt kontanthjælp, men men men, ifølge deres regler er en bortvisning/fyring ensbetydende med at det er ens egen skyld, hvilket gør at man IKKE er berettiget til kontanthjælp.
Man kan derimod få hjælp med tilbagebetalingspligt, plus man kun får 2/3 af normal kontanthjælp.

Hvori består så dilemmaet? Jo, hvis jeg vinder min sag, så er det ifølge reglerne min egen skyld, og jeg kan ingen penge få. Hvis jeg IKKE vinder, så kan jeg stadig ikke bevise, at jeg ikke blev bortvist, og jeg kan så kun få hjælp med tilbagebetalingspligt!
Hvis det ikke er nok i sig selv, så har jeg fået mine lønsedler fra motionscentret (ca. 2 uger efter fyringen), hvorpå der står, at jeg har fået indsat 9000 kr. på min konto pr. 28/2. Nu er det bare sådan, at jeg aldrig har modtaget nogen penge, men da det står på kommunens pc’ere, ja så må det jo være den endegyldige sandhed, ik? At jeg så kan bevise via kontoudskrifter, at de penge aldrig er gået ind, tja, det lod ikke til at påvirke sagsbehandleren synderligt meget.

Så alt i alt en meget skidt sag set fra mit synspunkt. Jeg kan meget vel være den eneste i Danmark, der har den tvivlsomme ære, IKKE at være berettiget til kontanthjælp. Jeg ved ikke, om jeg skal bukke og sige tak, eller hvad jeg skal gøre….

For at få indsigt i hvad hele sagen bunder i osv., så bliver du nødt til at følge med i Lollandskrøniken, som med sikkerhed går hen og bliver et hit og lidt af en landeplage, bare vent og se ;-)

Dagens ordsprog

”En dårlig vane bliver værre med tiden”

Det samme gælder for svigermødre…

tirsdag, april 11, 2006

Kontakt-email

Hvis man vil i kontakt med mig, så benyt venligst følgende emailadresse:

pollefitness@hotmail.com


Bemærk - dette er også min "offentlige" msn-adresse!

Dagens ordsprog

”De, der klæder sig på fransk, må fryse på dansk" (ordsprog fra Jylland)


Hørt på jysk bordel: De, der bestiller en gang dansk på fransk, får lov at betale for begge dele

mandag, april 10, 2006

Dagens ordsprog

” Erfaren mand er god at gæste" (ordsprog fra Island)


Det samme prøver jeg at forklare alle de unge damer jeg møder, men straks bliver det til at jeg bare er en gammel gris!!

søndag, april 09, 2006

Dagens ordsprog

”Sød i munden, falsk i grunden.”

Og her er så beskrivelsen af de fleste kvinder, der har været i mit liv...

Anden på coke

Så har jeg sikret mig 2 billetter til "ANDEN PÅ COKE" lørdag d. 10. juni kl. 19.00, men de er til Falconerteatret i København. Showet kommer ikke til Jylland før september, og så længe har jeg ikke lyst til at vente.
Fik jo blod på tungen efter at have set Øgendahls show "UNDSKYLD", så det var ikke nogen voldsomt svær beslutning at købe billetter til Anden. Efter sigende (faktisk Anders Matthesens egne ord) skulle showet være et udpræget voksenshow. Jeg glæder mig usigeligt meget til det ihvertfald.
Nu mangler jeg så bare et villigt offer, der skulle have lyst til at tage turen med mig....

lørdag, april 08, 2006

Dagens ordsprog

"At elske sig selv er begyndelsen på en livslang kærlighedshistorie"

Mon det er derfor min højre hånd sover?

torsdag, april 06, 2006

Dagens ordsprog

"Lige børn leger bedst"

Og skæve børn leger med lightergas!

Skriv kommentarer

Det er nu muligt at smide en kommentar til de forskellige indlæg.
Jeg havde i al min skyndsomme visdom glemt at ændre et par indstillinger, så også dem uden en blog kan skrive kommentarer, sorry!!

Ny føljeton

Så er det ved at være tid til jeg introducerer mit seneste skribleri - Lollandskrøniken.
Efter et mildest talt usuccesfuldt ophold i Maribo (på Lolland, hvis der skulle være en geografisk ubevandret person blandt læserne herinde), er jeg ved at være godt på plads her i Randers. Så hvad er mere naturligt, end at skrive om sin tid på lorteøen Lolland?
Netop! Så det er jeg i fuld gang med. Hver uge vil der komme et nyt afsnit, eller en ny del om man vil være knap så højtidelig, og jeg tror den skarpsindige læser hurtigt vil bemærke ændringen i stemningen fra del 2 og frem.
Mere vil jeg ikke røbe nu. Men husk at følge med, for allerede fra i morgen går det løs!

Dagens ordsprog

"Lad den der kaster den første sten være uden skyld"

Jeg siger: Lad den der kaster den første sten være god til at ramme!

onsdag, april 05, 2006

Dagens ordsprog

Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus.

Vi ved jo alle, at det er forkert. Man skal bare gå udenfor og kaste...

UNDSKYLD!!!

UNDSKYLD! Øgendahl tur-retur

Undskyld er kun et fattigt ord (det er tak jo også, men det har intet med sagen at gøre nu), og Undskyld! er titlen på Mick Øgendahls nyeste show.
Helt tilbage til den forgange juleaften var jeg så heldig at få 2 billetter af min daværende kæreste til førnævnte show. Min første tanke var jo selvfølgelig ikke at indbyde hende til at tage med, så det lod jeg være med – heldigvis!! For bare lidt over 1 måned senere slog hun op, så det var jo lidt et held at jeg var tilpas egocentralistisk (Øgendahl-udtryk) dengang. Anyway, jeg flyttede fra Lolland tilbage til Randers inden showet d. 22/3, og hvorfor er det så vigtigt? Jo, fordi billetterne var til showet i Nykøbing Falster – små 5 timers rejse i tog herfra!
Gode råd var dyre, og togbilletten mere så, så jeg tilbød ex’en at købe billetterne. Efter en masse bøvl frem og tilbage gik det i orden små 3 uger før showet.
Men men, skæbnen ville at jeg skulle møde en über-nice pige fra Greve (søg på Krak, det gjorde jeg), så hvad var mere naturligt end at brænde ex’en af (jeg mener, jeg havde vel lidt til gode ik?) og invitere Greveinden med? Det gjorde jeg så, og i et af de få øjeblikke hvor heldet rent faktisk tilsmiler mig, sagde hun ja. Ex’en tog det vist meget pænt, da jeg sendte en lille sms en meget sen onsdag aften og fortalte hende, at jeg rent faktisk ville beholde billetterne alligevel. Faktisk troede hun ikke på jeg ville tage af sted, selv dagen efter showet tvivlede hun stadig, ak ja…..
Dagen hvor jeg skulle til showet oprandt. Jeg var faktisk på arbejde fra 21 aftenen før til kl. 9 på selve dagen, så jeg måtte hoppe direkte på et tog fra arbejdet. Faktisk er det lidt en lille løgn, fordi min mave havde andre idéer, så jeg kom til at tilbringe lidt for meget tid på banegårdens toilet, så jeg missede det første tog, men det var ok, for jeg var i god tid.
Selve togturen gik fint, er jo vant til at køre meget med tog. Det var nu mere mine medpassagerer jeg havde ondt af, for jeg lugtede mildest talt ikke af friske blomster…
På Høje Taastrup blev jeg varmt modtaget af Greveinden. Lækker er hun jo, så det var rigtig nice. Vi kørte hjem til hende, hvor jeg fik mig et velfortjent og endnu mere tiltrængt bad og en lille lur. Imens lavede hun mad og kaffe. Hvad kan jeg sige? Jeg har det sgu godt J
Nå, men vi drog mod Nykøbing. Her skal jeg lige tilføje at tidligere på dagen havde jeg fået en besked fra ex’en om at hendes veninde havde skaffet billetter, så vi ville ses om aftenen. Den besked fik jeg så lige inden jeg hoppede på tønden…
Da vi sad i bilen fik jeg beskeden fra ex’en: Hvor er I?
Selvfølgelig gad jeg ikke svare, er jo en gentleman. Efter vi var ankommet til Nykøbing teater, skrev hun igen om vi var nået frem. Denne gang svarede jeg ja. Så skrev hun tilbage at hun ikke kom alligevel fordi den lille vare blevet syg. Så tænkte jeg bare: Hvad fanden skulle alt det skriveri så til for?? Anyway, hun sagde, at jeg jo bare kunne hilse på veninden. Yeah right, for jeg havde jo ligesom ikke andet at bruge min tid på vel?!?
Inden showet startede sagde jeg til min yndige veninde, at hun skulle se sig godt omkring i salen, fordi så ville hun tydeligt kunne se, at indavl er en nationalsport på Lolland. Vi fandt vores pladser, showet startede, og vi råhyggede os. Det var et fedt fedt show. Det er bygget op med 10 minutters film, så stand-up, film igen osv. Et virkeligt godt koncept som holdt hele vejen igennem.
Min lykke var gjort da Øgendahl gav mig ret i at indavl er en fast bestanddel af livet på Lolland. (Han er selv fra Falster).
Efter showet hilste jeg på en af ex’ens skolekammerater fra seminariet, men alligevel formåede hun at tvivle på min tilstedeværelse, ak ja noch einmal.
Vi tog tilbage til Greve, trætte men opstemte. Jeg kan intet andet end anbefale jer til at se showet. Godt koncept, gode jokes, og så har det noget så udsædvanligt som et budskab, og det er jo ikke at foragte.
Efter en overnatning hos Greveinden (ja, der findes faktisk engle på Sjælland), skulle jeg næste dag tilbage til jydeland. Jeg tog direkte til Århus for at arbejde. Vi (min chef og jeg) var i gang med projekt ”Rengøring af 500 pc’ere” hos Jyllandsposten. Kæft vi havde det sjovt på JP, men det er en anden historie, den får I ikke foreløbig, UNDSKYLD!!!

søndag, april 02, 2006

Begynd at afsætte tid til årets show NU


Ryd kalenderen for alle aftaler lørdag d. 1/7-2006. Det er nemlig blevet tid til endnu et super-show i Langå Idrætshal!!
Mød op og se din favoritwrestler Mr. PPV vinde kampen om DW-bæltet og blive kronet den FØRSTE DW-CHAMP NOGENSINDE!!!!!!!!!!!!!!!!
Der er også masser af andre hårdtslående kampe på programmet, så der er abslout INGEN undskyldning for ikke at møde op.
VI SES!!!!