torsdag, juni 01, 2006

Det store O - now with a date

Så har jeg fået en dato på min operation.

Indlæggelse onsdag d. 22/11 kl. 9.30, operation dagen efter kl. ??

Så der er altså en fandens lang ventetid, og det er jeg virkelig træt af. Fik at vide, at det senest ville blive i spetember, men den dato er da skredet noget siden...

Sådan som min nakke har det nu, så føles november som værende umådeligt langt væk. Den anden diskusprolaps i nakken, er desværre også begyndt at gøre sig uheldigt bemærket. Indtil nu har den været "reduceret" til at knase og være lidt øm, men nu kan jeg mærke hvordan den er begyndt at klemme på samme måde, som den der skal opereres. Om de begge skal udsættes for kniven ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg har en mistanke om, at det bærer i den retning.

Som om det ikke er nok, så forstuvede jeg min venstre fod meget kraftigt i søndags, så jeg hopper rundt på krykker nu. Der er ikke noget brækket, men ledskredet var meget kraftigt, så der er højst sandsynligt tale om brusk- og ledbåndsskade.
Lige hvad jeg havde brug for......