mandag, juli 24, 2006

Flugten fra Tranum
















De siger selv, at de er så venlige og gæstfrie i Tranum. Det passer skam også, delvist, MEN DERES KÆRESTER ER IKKE!! Nej, jeg har ikke glemt at caps-lock var på. Det skulle bare lige ud af systemet..
I lørdags stod den på wrestlingshow i Tranum, der ligger tæt på Brovst, der ligger langt fra civilisationen og udenfor Kraks rækkevidde (ik’ fordi det siger så meget). Vi havde aftalt at mødes kl. 10-10.30, men mig og min tag-makker Chaos ankom lettere forsinket som de næstførste. (Jeg har et problem med at sige - vi kom som nr. 2. Synes bare det giver de forkerte associationer..)
Vi havde så ikke behøvet at have dårlig samvittighed over at komme for sent, hvilket ingen af os havde haft på noget tidspunkt alligevel, da vi skulle stå og vente en lille halv time på Odensefolket.
Da de ankom, viste det sig, at de troede at vores formand allerede var dukket op med ringen, fordi han havde sust forbi dem på motorvejen. Det var han jo så ikke, men hvad han manglede i præcision af ankomsttidspunkt, gjorde han ”godt” igen med endnu større mangel på præcision, da han skulle køre lastbilen ind på det stadion, hvor showet skulle holdes. På en eller anden måde lykkedes det ham at overse en halvgammel VW Passat, der stod parkeret lige ved indkørslen. Det resulterede så i, at de to køretøjer endte med at hænge uhjælpeligt fast i hinanden. En super entré til stor underholdning for vi andre, og en super entré for DW i det nordjyske..
Som sloganet i de gamle AXE-reklamer lyder: Because first impressions DO last!
Men ok, på den anden side, jeg er selv en elendig bilist, så det kunne lige så godt have været mig. Hov! Vent lidt! Det har faktisk været mig!?! Men det er der bare ingen der ved, så tys tys…

Showet skulle holdes ude midt på en fodboldbane. Til alt held var det tørvejr, så det var der sådan set ingen problemer i. Alt forløb godt, med et oplagt og medlevende publikum, et par gode kampe, og så fik jeg sagt et par ”sandheder” til det ærede publikum, hvilket altid bringer mig stor fornøjelse. Hvad jeg ikke lige havde tænkt på var, at mange af dem var potentielle gæster til aftenens fest, så hvis nogen af dem tog det lidt for nært, så kunne det sikkert godt have udviklet sig efter indtagelsen af en smule alkohol. Dog tror jeg næppe det havde gjort nogen forskel, for jeg kan ikke lade være når det kommer til stykket. Ja, jeg ved det godt, det er en brist, men jeg er dælme god til det..

Efter showet, og alt var pakket osv., og dem fra Odense var draget hjemover, tog mig og Chaos over til den nærliggende campingplads, i håbet om at se resten af enkeltstarten i Tour De France. Desværre var tv-stuen kapret af en håndfuld tegneseriekiggende bange-for-frisk-luft-og-burde-være-udenfor-og-lave-noget-fornuftigt drenge. Vi debatterede lidt frem og tilbage om vi skulle skræmme dem væk, men valgte at lade være. I stedet begyndte jeg at lede efter nogen campister med tv’et tændt på touren. (Ikke forstået sådan at tv’et tænder på at vise touren, men at touren bliver vist på tv’et, der er blevet tændt og indstillet på TV2 af en eller anden person!).
Det fandt jeg hurtigt, og det viste sig at være to flinke fyre, der gladelig inviterede os indenfor, og oven i købet serverede pilsnere for os.

Om aftenen stod den på teltfest. Vi var blevet indbudt af arrangørerne af byfesten, og da jeg sjældent siger nej til gratis føde, så kunne det ikke blive aften hurtigt nok. Menuen stod på helstegt vildsvin, og det smagte himmelsk. Vi havde desuden fået vores helt eget bord, hvilket var rigtig rart. Efter maden, stod den på druk. Men da jeg er på en smertelindrende morfinkur, der for øvrigt ikke virker, så måtte jeg ikke drikke med. Og det skulle vise sig at være rigtig meget øv, for fulde mennesker er pisse belastende.
Planen var at feste igennem til den lyse morgen, fordi vi ikke havde noget sted at overnatte. Den plan fik dog hurtigt vaklende grund under fødderne, da Chaos fik mere end en anelse for meget at drikke, og langt fra ville kunne holde ud så længe. Det viste sig, at Krede var i gang med at skaffe overnatning hos lokalbefolkningen, og det gik tilsyneladende legende let. De kvindelige ”tranumgensere”, stod nærmest i kø for at tilbyde os overnatningsmuligheder. Vi (mig og Krede), valgte at satse på de to første muligheder. Den første (nr. 1 - sjovt nok) til mig og Chaos, og den anden (nr. 2 – sjovt igen) til ham.
Nr. 1 mulighed, som for øvrigt var kraftigt overbevist om at jeg var enten fra Rusland eller Polen, ”fordi det måtte jeg bare være”, var et aldrende kvindfolk med hang til brintoverilte. Hun havde et lysthus i sin have med 2 sovepladser. Det stod åbent (altså lysthuset, selvom det næppe var det eneste på hende der stod åbent), og vi kunne bare benytte os af det. Det gjorde vi så.. Eller det vil sige, vi forsøgte at benytte os af det, men det viste sig selvfølgelig at være låst! Så efter lidt ringen frem og tilbage, måtte vi pænt vandre tilbage til teltet efter nøglen. Da vi nåede frem, spurgte jeg nr.1 om vi måtte få nøglen, for hun havde jo højt og tydeligt givet os lov tidligere på aftenen.
Men nej! Hendes jaloux kæreste var blevet sur over det, og havde låst hendes hus og lysthus af! Hun sagde også, at han stod udenfor og var vred på hende, og hvad jeg ville gøre ved det, hvortil jeg svarede intet, for hvad ragede det mig. Så sagde hun, at vi da bare kunne feste natten ud. Jeg sagde så: Med dig? Næppe!
Nr. 2 fandt vi aldrig ud af, om hun var reel nok, for Krede fik aldrig undersøgt det, så jeg springer lige videre til ”den flyvende indskiftning med den overdimensionerede næse i forhold til kroppens minimale størrelse” nr.3.
Hun syntes, at det var synd for os, så vi kunne da bare sove i hendes hus. Så vi fulgte efter hende hjem, og fik at vide, at vi skulle være stille, for hendes 3 drenge sov i kælderen. De havde for resten været til showet alle sammen, så ”de ville blive vildt glade” for at møde os om morgenen.
Jo jo, men hendes kæreste var åbenbart knap så vild med dén idé! Han var listet efter os, og da han kom ind i huset (efter Chaos havde smidt sig på sofaen), var hans første ord: Hvad laver de her? Det har vi da vist ikke snakket om?!
Her skal så lige tilføjes, at han ”kendte” os fra showet og festen. Vi havde nemlig snakket med ham, og Krede med dem begge, i løbet af aftenen. Men tanken om at vi skulle sove i hendes hus, tiltalte ham åbenbart ikke voldsomt meget. Hvad fanden deres (mændenes) problem i Tranum er, ved jeg ikke, men de burde dælme købe en håndfuld selvtillid ved næste chance de får. Desuden ville jeg ikke hoppe på deres kvinder, om jeg så var på en kombination af morfin, alkohol og dårlig smag af værste slags!!
På dette tidspunkt havde jeg bare fået nok! Jeg var træt (havde ikke sovet i 3 dage inden), havde ondt pga. mine diskusprolapser, plus jeg havde en meget fuld Chaos med på slæb, som absolut ikke havde mere overskud end mig på det tidspunkt. Så jeg besluttede mig for at drøne os hjem til civilisationen per omgående!
Og det var i særdeleshed en dødfødt idé..

For det første skulle jeg sidde bag rattet i en elendig Renault, hvor førersædet ikke kan indstilles. Ikke ligefrem optimalt, når man er 187 cm høj, og bruger størrelse 47 i sko, og har en diskusprolaps i lænden og 2 i nakken. Så jeg sad klemt op mod instrumentbrættet, og det ”lykkedes” mig da også at få krampe i ryggen halvvejs hjemme. Måske var det egentlig meget godt, for hele turen hjem var én lang kamp for at holde mig vågen. En kamp, som jeg faktisk tabte et par gange. Hvordan jeg fik os levende hjem, ved jeg ikke, men hjem kom vi da.
Chaos faldt hurtigt i søvn. Det eneste han kunne huske fra hjemturen, var at jeg sad og slog mig selv i ansigtet for at holde mig vågen!
Det var fuldstændig åndssvagt, og jeg gør det aldrig mere! Men kombinationen af massive smerter, træthed og morfin der havde mistet sin virkning for længst, gjorde at jeg slet slet ikke tænkte klart nok. Men jeg skulle bare ud af den lorteby. Faktisk har jeg ikke haft det sådan siden jeg boede i Maribo…
Da vi ankom hos Chaos ca. kl 04, var det på hovedet i seng. Tror jeg fik små 2-3 timers søvn, men det var en ulige kamp for at få ro til at sove. Der var simpelthen fyldt med spyfluer overalt, og Chaos lå ved siden af (hey drop tanken!!), lige nøjagtig indenfor rækkevidde med sin fluesmækker, så jeg fik konstant det ene drøn efter det andet, ”fordi der var en flue”…
Derudover skulle DK’s uden tvivl mest fatsvage hund – Armani – selvfølgelig ligge mellem os. Den her hund er så dum, at hvis man bare kommer til at røre den (uanset kropsdel), så tror den at det er fordi man vil ae den, og så begynder den at ligge og spjætte med benene. Ikke nok med det, så vågnede jeg på et tidspunkt (sjovt nok på et tidspunkt, og ikke udenfor vores tidsregning, hvilket alt andet end et tidspunkt jo ville være!?!) ved at jeg havde det meget varmt. Det var såmænd bare en af kattene der havde lagt sig på min brystkasse, så jeg var begyndt at kampsvede.

Ak ja, meget kan der foregå på kort tid, men om ikke andet, så var det langt fra en kedelig weekend, og den slags er jo også værd at tage med.