mandag, august 07, 2006

Mennesket er det dummeste dyr....

Mennesket er det dummeste dyr på jorden! Hvad, tænker du nok. Hvad fanden mener fjolset nu med det?!?
Det er jo noget af en påstand, men prøv at hænge i, og se hvad pointen egentlig er.

For først at få påvist, at mennesket bare er en dyrerace, som en hvilken anden dyrerace, så vil jeg bruge netop andre dyr som udgangspunkt i en sammenligning med mennesket.
For vi mennesker handler, reagerer og generelt opfører os som en blanding af alverdens dyr.
Jeg vil give eksempler på dyr, der kan sammenlignes med os. Der findes mange mange flere end dem jeg kommer med, men det er alt for tidskrævende at skulle finde frem til samtlige dyr…

Vi parrer os som aber (chimpanser især), heste, køer osv.
Vores afkom bliver født som førnævnte føder, plus adskillige havdyr.
Ergo, vi er pattedyr!
Vi plejer og fodrer vores afkom som kænguruer, katte og fugle gør.
Hvis vi bliver truet, reagerer vi med aggression som løver, tigre, næsehorn, slanger, skorpioner osv.
Ergo, vi er rovdyr!
Når vi bliver voksne, forlader vi ”reden” og skaber vores eget liv. Vi lever oftest i flok, men kan også leve adskilt fra flokken. Det første er igen som løver og aber, og det andet er især som katte, der er meget selvstændige.
Ergo, vi er forskelligartede indenfor racen, hvilket både løver, aber, og katte kan være, da alle både kan leve i flok, men også for sig selv!
Vi kan udvise følelser og tænke abstrakt, som delfiner især er berømte for at kunne.
Ergo, vi er ikke unikke når det kommer til vores evner til at føle og tænke abstrakt.

Konklusion: Mennesket ER en dyrerace!

Jeg kunne faktisk blive ved, men jeg tror pointen er gjort klar. Mennesket er en dyrerace, og det kan der ikke herske tvivl om. Dog ved ingen med sikkerhed hvor vi stammer fra, men teorier er der nok af. Måske er det aberne, eller også har mennesket bare startet ud som en race, der mindede om aber, og udviklet sig derfra. Jeg ved det ikke, og jeg er faktisk også temmelig ligeglad.
faktisk har jeg det fint med at være ”et dyr”. For hvorfor skal det absolut opfattes negativt?
De fleste af os ELSKER jo at sidde og glo på det ene dyreprogram i fjerneren efter det andet. Hvorfor mon det er? Forholder det sig rent faktisk sådan, at vi kan lære noget af det, og bruge det til os selv? Lurer vi rent faktisk ”konkurrencen” af?

Nu kommer så den egentlige påstand, der ligger til grund for dette indlæg. Mennesket er det dummeste dyr på jorden!
Og hvorfor så det?
Igen vil jeg komme med et par eksempler.

Vi mennesker har altid så travlt, at vi bringer os i fare ved at blive stresset, og risikerer f.eks. at blive kørt ned, fordi vi har for travlt til at se os for. Vi udvikler også ”livsstilssygdomme” pga. stress og jag.
Mænd og kvinder hænger op og ned af hinanden hele tiden, men en masse skænderier og argumenter til følge. Vi diskuterer også hele tiden sager som ligestilling, og lederskab af landet.

Der kunne vi lære meget af dovendyret og løverne. Dovendyret hænger langt ude på en gren, højt hævet over farerne på jorden, og det bliver aldrig stresset. (Ja ja, de falder da ned engang i mellem, men uheld vil altid være uundgåelige!).
Løver lever i flok, og vælger en leder, der skal styre og beskytte. Denne leder bliver skiftet ud, så snart han viser svaghedstegn. Hunløverne holder sig for det meste i en flok for sig selv, bestående udelukkende af hunløver, unger og umodne hanløver.
Hanløverne ved godt de ikke skal blande sig, og at de skal sørge for ro og orden og føde ”på bordet”. Derfor jager de også i flok, fordi der ligger styrke i flertallet.
En simpel og klar fordeling, der har virket i hundredvis af år, og der stadig virker upåklageligt.

Tilbage til mennesket.
Vi slider os selv op på arbejdsmarkedet for at skaffe føde og materielle goder (læs: hjælpemidler), men vi gør det alene og ikke i flok, hvilket gør sliddet endnu større. Hver dag er en kamp for uafhængighed og personlig frihed, fordi vi vil føle at vi selv bestemmer over vores liv.
Det hele har den følge, at alt for mange dør af andre årsager end alderdom, vi bliver ensomme, fordi vi lever alene, vi har svært ved at holde på en partner, når vi endelig finder en, vi kan ikke nøjes med én bøf, vi skal mindst have to, også selvom vi ikke kan spise dem begge, vi kæmper konstant om at have magten, hvilket skaber uro blandt alle i hele verden osv. osv. osv.
Vi gør alt dette, og finder os i det, på trods af at vi ALLE ved det ikke er godt for os! Vi ved godt, at vi slider os selv op, vi ved godt, at vi ikke har brug for 4 tv’er, vi ved godt vi skal være mindre egoistiske for at kunne leve sammen med en anden, vi ved godt vi skal affinde os med at andre er stærkere end os, og de derfor er bedre egnet til visse ting, som f.eks. at styre et land.
Hver dag uddør 100 dyreracer, de fleste fordi de har nået enden på deres evolutionsstige, og andre racer har overhalet dem. Vi ved det HELE, men alligevel gør vi intet for at ændre på det, for evolutionen går jo bare sin gang…

Ergo, mennesket er det dummeste dyr på jorden!

3 Comments:

Blogger Dansoy said...

"Vi mennesker har altid så travlt, at vi bringer os i fare ved at blive stresset, og risikerer f.eks. at blive kørt ned, fordi vi har for travlt til at se os for. Vi udvikler også ”livsstilssygdomme” pga. stress og jag."

.. Der findes da dyr der er mere destruktive over for sig selv:
http://avisen.dk/25-koeer-druknet-under-flugt_127565.aspx
Man læser her om flygtende køer, hvor kun nogle nåede over på den anden side af fjorden - så skulle man tro de havde lært noget, men nej; de overlevende går tilbage i fjorden ud i druknedøden :(

2:02 PM  
Blogger Mr PPV said...

Men vi er et tænkende (reflekterende) dyr, og burde vide bedre, men alligevel gør vi ting, som vi ved vi ikke burde. Det tror jeg ingen kan sige sig fri fra, og det er totalt irrationelt..

10:16 PM  
Blogger Mette said...

Jeg fandt lige den her på en psykologs hjemmeside: www.psykisksundhed.dk
Hvad er stress og behandling af stress med mindfulness meditation Jeg synes det er meget interessant.

6:01 PM  

Send en kommentar

<< Home