mandag, januar 22, 2007

Roadtrip til Weinheim og Weinheim

Ah ja, der findes intet som at tilbringe 22 timer i en bil, med 3 svedige, pruttende og larmende fyre i løbet af mindre end 2 dage.
Jeg selv er til gengæld et foregangseksempel i pli og etikette, så denne tur var en hård prøve for min sarte sjæl..

Lørdag morgen kl. 4.30, blev jeg hentet af Kim (Chaos). Vi havde arrangeret en tur til Weinheim for at se (og deltage for Chaos’ vedkommende) i ACW’s show RIPTIDE. Kristian ”Kool Krede” Holm (kendt fra bl.a. Lollandsturen og diverse af mine hospitalsbesøg) og CL skulle også med. CL havde fået lov at dømme en kamp på showet, hvilket jo er en stor chance, som ville være synd at gå glip af. At han så skulle døje med Chaos og Krede en hel weekend, er vel det man kan kalde en arbejdsrisiko.
Vi samlede Krede op ved Århus Nord, hvilket plejer at være det normale opsamlingssted for hans vedkommende. Især når han kan få den gamle til at flænse asfalten med Chrysler Kadett’en, så den stakkels dreng slipper for at cykle derhen.
I Fredericia blev det CL’s tur til at blive samlet op af Tysklandsexpressen. Han hoppede ombord ved Burger King. Ved siden af ligger en tankstation, der har et glimrende udvalg af bl.a. piratfilm til voksne, som vores chauffør Chaos fandt særligt interessant. Han fik for øvrigt den udsøgte fornøjelse at være eneste chauffør på hele turen, til trods for at både Krede, CL og undertegnede har kørekort. Vi ved jo, hvor meget han nyder at brillere med sine fantastiske, ja nærmest unikke, køreegenskaber, så vi fandt det synd at fratage ham denne glæde ved at tilbyde at overtage rattet.

Derfra var der kun én vej, og det var sydover de næste 800+ km, i styrtende regnvejr og strid vind.

I al min visdom, havde jeg overladt navigationen til Krede. Dog havde jeg givet ham et link med en færdig køreplan, så alt burde jo have været i sin skønneste orden.. Men alt det man ikke lærer af, det gentager man…
Se, turen ned gennem Tyskland gik som smurt, (allerede der burde advarselslamperne jo have blinket lystigt), og vi kørte endda helt tilfældigt ind, og spiste morgenmad, samme sted som vi var, da vi (minus CL) var på roadrip til Køln sidste år. Det var der jeg sov i bilen, mens de andre sov trygt og varmt på motellet. Selv den enormt mavesure krofatter fra den tilstødende restaurant var der også denne morgen, så følelsen af deja vú var slående, men egentlig også meget rar, på en lidt skæv måde.
Derfra gik det – forholdsvist – glidende frem mod Weinheim, troede vi da. Ankomsten, eller rettere turen ned til og ind i selve Weinheim var præget af skepsis; ”Dette kan umuligt være det rigtige sted”, ”hold kæft en bondeby” osv.
Efter en lille tur rundt i ”byen”, og en forfejlet tissepause grundet en magisk vind der på hundrededele af et sekund vender 180 grader, kørte vi ud af ”byen”, og fandt endnu en lille ”by”.
Der måtte jeg for første, (men absolut ikke sidste), gang rulle mine kundskaber, udi det tyske sprog, ud. Jeg spurgte den første vi så, om han kunne vise os vej til AC Sportpark, og efter lidt nærmere eftertanke, så mente han bestemt det var muligt. Vi skulle såmænd bare køre til Weinheim, altså den Weinheim der ligger 90 MINUTTERS MOTORVEJSKØRSEL længere mod syd! Kredes evner udi den laterale tænkning strikes again. Men til hans credit skal da lige tilføjes, at han skam havde sørget for en ruteplan til Hamborg dagen efter, hvor de skulle træne hos Karsten Kretschmer. Altså en ruteplan til Hamborg, ikke til selve stedet for træningen i Hamborg..
Faktisk er jeg blevet i tvivl om jeg tør sætte børn i verden, for en skønne dag skal hans generation overtage verden…

Anni weiss, vi fortsatte ufortrødent videre mod syd. Dog insisterede Krede på at dirigere os mod nord, men på dette tidspunkt var vi begyndt at høre den indre råbende stemme, der i vildskab flænsede vores, indtil da bedøvede intelligens, med advarsler mod at høre efter! Så det lod vi være med, og fandt ganske let både Mannheim, Viernheim og til sidst Weinheim, på baggrund af den ky6ndige vejledning fra føromtalte tysker.
Inde i selve Weinheim fandt vi faktisk ganske let og smertefrit AC Sportpark, det egentlige mål for vores 11 timer lange køretur. (Vil lige tilføje, at jeg når siger vi, hvad angår navigation, så mener jeg udelukkende CL og mig selv. Kim har, som omtalt i andre indlæg, en stedsans så ringe, at han med sikkert med professionel klinisk godkendelse, kan påstås slet ikke at eje en.)

AC Sportpark er mere end en hal. Det er et nærmere multiplex, hvor der er mulighed for at træne alverdens ting inden for indendørs halsport, vægttræning, fitness og så selvfølgelig wrestling.
ACW har selv designet og fremstillet deres ring. Den er 6x6 meter, hvilket er WWE størrelse. Deres canvas er dog desværre af en type stof, der ikke bare er svær at holde ren, men som også giver brændemærker på huden. De har også fået konstrueret en rampe, og dermed en hævet entrance. Det giver en god atmosfære, og udvider mulighederne for at ”pynte” til shows. Ringen havde de stillet diagonalt i forhold til hallens vægge. Det virkede lidt underligt i starten, men fungerede faktisk helt fortrinligt i.f.t. måden man så kan placere flere rækker publikummer på hver side, i stedet for to smalle sider, og 2 sider med mange stolerækker. De havde også et hævet podium til lys- og lydmanden.

Vel ankommen hallen, begyndte vi at introducere os for de forskellige ACW-folk. Argjend Qufaj, der er fra Kosovo, men nu bor i Tyskland, var den første vi snakkede med. Han er en del af ACW’s komité. Den står for booking af shows og kampe osv. Han satte os lidt ind i tingene, og ikke nok med det, så skulle han også senere vise sig at være Chaos’ tag team makker på showet.
Jeg var ikke booket til at være ved Chaos’ side, som jeg plejer, men det havde jeg det helt fint med, for så kunne jeg bare læne mig tilbage og se hele showet.
Toby, vores ACW-kontaktperson, kom selvfølgelig også og hilste på. Han var allerede ved at være en anelse stresset, plus han var nervøs for sin kamp, en såkaldt ladder match. Men han fandt alligevel tid til at arrangere logi for os. Først foreslog han at dele os to og to. Så kunne vi sove hos hh. ham og en anden wrestler, men den idé fandt ingen af os særligt praktisk, fordi vi skulle tidligt op dagen efter, for at nå til træningen i Hamborg. Så foreslog han at tage hen til ungdomsvandrerhjemmet lige i nærheden, men da vi nåede derhen, viste det sig at de havde lukket pga. ferie. Derfra viste han os hen på det nærliggende 4-stjernede hotel NH Hoteles (ikke en stavejl). Han ringede til en af deres ”kontorfolk” Anja. Hun dukkede op kort efter, gik ind og snakkede med en på hotellet, og hey presto, vi havde fået 2 dobbeltværelser (med SINGLESENGE!) absolutes kostenfrei woohooo. Det var sgu genialt, og en stor gestus af ACW.

Derfra, tog vi ud og fik lidt at spise på den lokale Subway, og så var vi ellers parat til at tage tilbage til hallen og aftenens strabadser.
Inden showet fik jeg bl.a. hilst på Johnny Storm, den ene halvdel af aftenens main event. En meget lille fyr, men med et stort talent. Det er jo som bekendt ikke størrelsen, men gørelsen der er vigtigst. (Det er det altså, og så er jeg ligeglad med hvad kvinder siger, for jeg har ret! Det har jeg altså!!).
Herunder følger en rapport om showet. Den kan også ses på www.wrestling.dk/forum.

ACW Riptide Tilskuere: ca. 200
Showet startede (næsten) planmæssigt kl. 19.05.
Speakeren byder os velkommen, og derefter følger en meget lang omgang et eller andet, der slutter med en storyline mellem Mr. ACW – Dircor og Fireangel og Gangsta.
Dircor klaskede en lagkage (som ACW’s komissær havde fået inden da, kan dog ikke huske hvorfor) i hovedet på Fireangel.
Wild Card MatchMr. Boombastic (med sin tag-makker Bam) & Faith vs. Argjend Qufaj & Chaos
(Der blev vist en lille video med lodtrækningen til aftenens første kamp)

God åbningskamp. Chaos dominerede Boombastic det meste af kampen, og fik da også givet Faith med det ypperlige yver en (utilsigtet) clothesline. Kampen ender, da Qufaj tagger Chaos ind efter at have bodyslammed Faith. Qufaj beordrer Chaos til at pinne Faith, og mens de to diskuterer, får Chaos et low blow af Boombastic, (dommeren har ryggen til), der laver en roll up på Chaos og pinner ham inden Qufaj når at lave et save.
Bagefter skændes Chaos og Qufaj i ringen. Qufaj skubber hårdt til Chaos, der ryger ud af ringen. Qufaj cutter en promo på Chaos. Han siger bl.a. at nederlaget var Chaos’s skyld, og at han vil se frem til en kamp mellem de to, så han kan bevise, at han er den bedste.

** ½ - stemningen var overraskende god. Chaos fik en kanon opbakning, takket være mit hårde forarbejde (jeg var den eneste der chantede Chaos i starten – er jo vant til det lol), og fordi ACW’s hardcore fans ”The Last Liners” hoppede med på den, og selv startede Chaos chants.
Bernd Föhr vs Kosta Kaperdos

Kampen var oceaner af tid om at komme i gang. Bl.a. pga. en håbløst lang promo af Kosta.
Set-up’et var, at Kosta er blevet opereret i venstre underarm seks gange (faktisk sandt nok), og nægtede at kæmpe mod Bernd, (der for øvrigt ligner en på 12 år). Ind kom kommissæren, og endnu en masse snak fulgte inden kampen gik i gang. Troede vi..
Tror vi talte 5 lock-ups, fulgt af lidt chain wrestling, efterfulgt af stalling fra Kosta og igen en masse ligegyldig snak mellem Kosta (udenfor ringen) og ref’en (inde i ringen).

Bernd Föhr vinder på en armbar submission

½ * - uendeligt langtrukken kamp, desværre, for hvis man fjernede ale pauserne, så ville den have fortjent mindst 2 *
Loser Leaves ACW - Briefcase on a pole MatchGenosse (kammerat) Boris vs Genosse (kammerat) Michail

Denne kamp var mildest talt forvirrende. Der var ingen forklaring på betydningen af attachémappen inden kampen startede. Den hang på en pæl i hjørnet, og først efter 20 minutter!! fik Boris hentet den ned derfra. Derefter bankede han Michail i 3 minutter med den, og fik så hevet en sejr hjem. Det viste sig bagefter, at den eneste betydning den havde, var at den kunne bruges som våben..

Kammerat Boris vinder på pin, og Michail er færdig i ACW

1* - Michail ligner mest en amish, og har karisma som en opvaskebørste. Han er faktisk en rigtigt dygtig wrestler, og han bumper også virkeligt godt, men hverken ham eller Boris havde nogen som helst kontakt til publikum, og Michail sagde ikke så meget som ÉN ENESTE lyd hele kampen! En total ørkenvandring
Ulf Herman (Flash Christian's selvvalgte erstatning) vs "Misfit" Jorge Castano (med Faith)
(Flash fortalte os inden showet , at han har været syg (ud af begge ender!!) de sidste 2 uger, så han havde valgt at melde fra)

Vi fik aldrig at vide, om dette var en No DQ, men det måtte det have været, eftersom de brugte ”våben” (mere om det senere).
Flash havde fået at vide af ACW’s booking komité, at hvis han ikke fandt en erstatning til kampen, ville han miste bæltet. Hans erstatning? Ingen ringere end Ulf Herman, den regerende 1PW World Champion!
Det er mere end 2 år siden, at Ulf sidst kæmpede i ACW, så han fik et mega pop, da han dukkede op. Kampen startede (selvfølgelig) med promoer fra Jorge og Ulf, og efter det fulgte en del comedy, især pga. Jorge’s ”begrænsede” størrelse. Kampen bølgede frem og tilbage, og endte bl.a. ude mellem publikum, hvor The Last Liners køleskab fyldt med øl (doneret af Toby Nathland a.k.a. fedterøven) blev brugt som våben, og klokken blev også brugt (cool/sjovt spot).
Kampen ender med den ondeste piledriver på Jorge Castano! Har faktisk ikke set så ond en piledriver siden Owen lavede sin på SCSA i 1997. Jeg sad perfekt placeret ringside, og troede helt seriøst at Jorge kom galt af sted, men det gjorde han heldigvis ikke. Hvilket vist var mere held end forstand. Faith fik for øvrigt også en piledriver for god ordens skyld.
Ulf slutter med en promo (man fornemmer en trend), hvor han siger, at han er kommet for at blive, og for at hjælpe ACW til at blive stor igen.

Ulf Hermann vinder på pin via piledriver

2 ** - selve kampen var ikke den store åbenbaring. De brawlede ganske godt, og stemningen var i top, (Jorge har som heel godt fat i publikum), men indsatsen som sådan var meget svag. De ”våben” de brugte, var totalt pointeløse. Sammenbundne bambuspinde, der blev brugt med en kraft, som var det fluesmækkere, en tom platikvandbeholder, en trafikkegle af blød gummi og en gipsplade, er ikke just hvad jeg forbinder med at være våben.
Som hardcore-kamp var det en OM’er, som brawl var den ganske fornuftig.

Pause Tag Team Match Farmer Joe & Wildman vs Fireangel & Gangsta (har glemt deres managers navn)
Inden kampen begyndte, så vi på “storskærmen“ hvordan Wildman blev spærret inde i en indkøbsvogn... af Fireangel og Gangsta, så Farmer Joe måtte kæmpe alene.
Efter (meget) lang tid, kom Dircor (publikumsfavorit og tidligere 2 gange ACW champion) stormende ind og sprang til som Joe’s partner, men da Joe endelig fik tagget, turnede Dircor på Joe. Et beat down på Joe fulgte derefter.

Farmer Joe vinder på DQ

DUD - denne kamp var en katastrofe fra ende til anden, og dens placering på cardet, er mig stadig en gåde..Ladder match - ACW Wrestling Challenge Title "Wonderkid" Jonny Storm vs Toby Nathland (Champion)

Dette var kulminationen på en feud mellem de to. Intet mindre end en ladder macth skulle der til for at ende den.
Inden Toby blev annonceret, cuttede Storm en promo (now that’s a first this evening..). Toby kom til ringen til et kæmpe pop! Han er vildt over i Weinheim!! (Der blev delt små tyske flag ud til publikum inden kampen. Jeg takkede dog pænt nej..)
Kampen bølgede frem og tilbage med basic work, inden stigen blev ”introduceret”. Der blev stadig givet og taget fra begge sider med stigen, og Toby lavede aftenens sygeste (sikkert utilsigtede) bump, et dropkick fra toppen af stigen med efterfølgende landing direkte på halebenet (fremover kendt som THE ASSBONE).
Undervejs i kampen, kom Toby til skade med venstre hånd, der begyndte at hæve kraftigt, og det så ud til at hæmme ham en del. (Heldigvis viste det sig kun at være en sprængt blodåre, så han er klar til Vild Vinter 2)
Kampen endte med at Toby blev hevet ind under ringen af en maskeret person, og Storm kunne uhindret hente bæltet ned.

Storm vinder og ny ACW Wrestling Challenge Champion

2 ** Kampen var alt for kort, hvilket egentlig er dybt ironisk, da det – bortset fra åbningskampen – var den eneste for korte kamp på showet! Slutningen forstod hverken jeg eller 90% af resten af publikummerne!?! Kunne have været langt bedre, især fordi det er to gode workere, men den endte med at være et antiklimaks på en skuffende aften.

C –
Der var faktisk en del der kunne have gjort dette show godt, bl.a. udsmykningen, rampen, videovæggen, gode workere og et hot publikum. Men men, når showet starter med snak i 20 minutter, endnu mere snak før, under og efter kampene, dårlig lyd, miskommunikation mellem speaker og lydmanden, diverse tekniske fejl (selv bogstaverne i RIPTIDE-skiltet, der hang over entrance-rampen, faldt ned bogstav for bogstav undervejs, indtil man i pausen fandt det klogt at tape dem fast!), en første halvleg der varer 1 time og 45 minutter!!, en stinker af en kamp lige efter pausen, og en for kort main event, så kan showet ikke kaldes andet end det det var, en stor skuffelse. Chaos rules dog som altid..



Vi smuttede hurtigt fra hallen efter showet, dog ikke uden at sige pænt farvel til wrestlerne og arrangørerne. Vi ville ud og have noget mad, så vi tog på McDonalds. (Bemærk ironien i den sætning).
På vej derhen, blev vi blitzet, (ja faktisk dobbelt-blitzet), af en fart-fotofælde. Det var den første af ikke mindre end 4 fotofælder, som vores ærede chauffør røg i. De to af dem på autobahnen på steder med 3 spor, hvilket i sig selv er en bedrift!! Man kan for øvrigt roligt sige, at CL fik sin ilddåb denne weekend, i det der i brede kredse er kendt som ”Kim-kørsel”.

Bestillingen forløb (selvfølgelig er man næsten fristet til at sige) ikke helt smertefrit for de 3 andre. Jeg har det let nok, fordi jeg er god til at tale tysk, men de andre blev udsat for en lettere excentrisk 90-årig ekspedient, der åbenbart havde en meget lav tolerancetærskel for uforståelige danskere. Jeg fik selvfølgelig skylden for roderiet, fordi jeg bestilte først, og så – påstod de – troede oldingen selvfølgelig også at de kunne snakke/forstå tysk, hvilket bestemt ikke helt er tilfældet.
Havde vi ikke været så trætte, så havde det nok ikke været så morsomt..
Da vi havde spist, begyndte vi at undersøge, hvor mange kalorier vi egentlig havde indtaget. For mit vedkommende blev det til1640 kalorier for 4 skaldede cheeseburgere og en stor jordbær milkshake, og jeg var stadig sulten!

Klokken var gået hen og blevet midnat, og trætheden havde som bekendt meldt sig for længe siden, så vi smuttede tilbage på hotellet, og vores ypperlige dobbeltværelser. Jeg delte værelse med Krede, fordi han er den eneste jeg nænner at udsætte for min snorken. Det skulle dog vise sig ud på natten, at han havde planlagt et snedigt modangreb, for det endte med at være ham, der snorkede så højt, at tapetet var i fare for at skrælle af væggene. Men det var nu ok, for jeg sover alligevel ikke ret meget, så det gjorde mig ikke noget. Om ikke andet, så var jeg da underholdt så længe, i stedet for bare at ligge og glo, som jeg plejer at gøre, plus sengen var yderst behagelig.

Kl. 6.30 skulle vi op igen, og indrømmet, det var ikke fordi lysten til at stå op var der. Forude ventede jo igen mindst ti timers kørsel. Vi gik forbi hotellets restaurant, for at høre om vi havde fået inkluderet morgenmad. Det var den ikke, men den ville blive sat på regningen, hvis vi satte os for at spise, og til 15 euro pr. person, så syntes vi ikke vi ville udsætte ACW for det. Desuden var ingen af os for alvor sultne pga. den tvivlsomme McDonalds-”mad” fra aftenen før..
Så vi satte os i bilen, og vendte snuden mod Hamborg.
Turen derop gik fortrinligt, og vi var endda i rigtig god tid. Som tidligere nævnt, havde vi ingen anelse om hvor vi skulle køre hen i Hamborg, så vi måtte få adressen tilsendt fra DK pr. sms, og prøve os frem. Til alles overraskelse, gik det forbavsende let og elegant. Kim havde godt nok taget sit fornemme GPS-udstyr med, men det lort ville selvfølgelig ikke fungere, hverken i Hamborg eller dagen før. Men frem kom vi, og som sagt i god tid.

Træningen hos Karsten ”Der Hamburger Junge” Kretschmer gik fint. Han er en fin fyr, så det er altid en fornøjelse at ”besøge” ham. Han har for øvrigt en kamp på vores Vild Vinter 2 show d. 10/2, så mød endelig op og se ham i aktion.

Da klokken var 18, var det endelig tid til at tage hjem. Og dog, for vi skulle lige en tur på vores favorit kebab-sted. Eller det var da planen, hvis vi bare kunne finde skidtet. Det endte i stedet med at vi tulrede formålsløst rundt i det nordlige Hamborg, indtil vi blev enige om at søge hjemover. Hvis vi altså bare kunne finde ud! I et slag af nærmest episk ironi, var det GPS’en der reddede os ud af Hamborg. Vi var desperate, så vi fyrede op under skidtet, og til alt held virkede det endelig! (Efter at have ”varmet op” i en halv time!). Jeg tror især CL var glad for at GPS’en begyndte at virke, for mig og Kim havde bebudet, at spille BOING BOING hele tiden, indtil vi var ude af Hamborg.
BOING BOING er en roadtrip-klassiker, og alle der kører med os over længere strækninger, skal lære den godt nok til at kunne synge med på den. Så er I advaret..

Vi var blevet enige om at finde et sted at spise og for at handle ved grænsen på vejen hjem, men grænsebutikkerne var lukket! Så foreslog jeg Kim at køre hen til et pizzeria, vi havde spist på før, og der fik vi endelig vores kebab. Den var god, men ikke på højde med STEDET i Hamborg.
Vejret blev tiltagende ringere på denne sidste del af hjemturen, men til alt held slap vi for isslaget, der kom lidt senere ud på aftenen/natten. Ved Haderslev blev vi af politiet dirigeret af motorvejen, og ud på en omvej pga. en alvorlig ulykke.

I Fredericia, satte vi CL af samme sted vi hentede ham. Nu manglede vi bare at skille os af med Krede ved Århus Nord, før den sidste del af turen, for mit vedkommende, skulle overstås. Jeg var hjemme ca. midnat, og Kim var vel hjemme ca. 20 minutter senere.
Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at tænde for NFL. AFC- og NFC-finalerne skulle afgøres, og det ville jeg virkelig ikke gå glip af! Så jeg endte med at se NFL det meste af natten, og når ens favorithold – Colts - vinder over ærkerivalerne Patriots, så er det nu heller ikke så ringe endda. (Green Bay Packers er MIT hold, men de er ikke med i play-offs, desværre).
Så hvis denne roadtrip-rapport virker lid rodet og/eller usammenhængende, så er det fordi jeg er godt gammeldags overtræt lige nu, mens jeg skriver det her. Faktisk er jeg så træt, at jeg ikke gider læse korrektur på alt det her, så hvis der er en masse fejl, so be it.

For lige at runde hele oplevelsen af, så kan jeg ikke komme til anden konklusion, end at det havde været en fremragende mandehørmer (på flere måder!) af en tur.
Og hvis man ser bort fra al den godhjertede ”tilsvining” af hinanden, (især Krede – men han er også et særdeles let offer), så er der næppe ret mange andre jeg hellere ville have tilbragt disse 22 timer i en spand af en Renault med, end Kim, Krede og CL. Nu mangler vi bare at få min kommentatorpartner in crime med, så festen kan blive fuldendt.

Tak for en genial og minderig weekend

4 Comments:

Anonymous LORTEdommer said...

Selvom du har skrevet en fremragende road report, så retfærdiggøre den alligevel ikke halvdelen af al den wackyness og go' griner der var på den her tur.

Det var mange "små fine" og spøjse indslag der gjorde denne weekend uforlignelig på mange måder.

Der manglede selvfølgelig lige prikken over I'et, men han kommer vel med næste gang som du selv skriver også.

Det bliver formodentligt ikke sidste gang sådan en tur gentager sig.

Boing boing...*fløjt fløjt*...nu kan jeg den næsten... ;)

10:38 PM  
Blogger Peter PTA said...

Grineren læsning, og godt at se du har genvundet fuld førlighed hvad angår brokkeri.

Også fedt med analysen af det tyske show, for jeg synes noget af det fedeste ved langå showet var hvor gode promo'erne fra wrestlerne var, og i det hele taget havde det et rigtig godt flow!

11:42 AM  
Blogger FlairRocks said...

Sføli gør han det :D

4:38 PM  
Blogger Mr PPV said...

Jeg brokker mig aldrig.
Dog kan jeg forfalde til at påpege eventuelle mangler ved nogen/noget, eller ytre mig om min mulige utilfredshed ved visse tings tilstande.

Men brok? Aldrig..

6:30 PM  

Send en kommentar

<< Home