onsdag, juni 06, 2007

Kære dagbog

Mænd skal høre meget, ja faktisk både lægge ører og krop til meget fra kvinder, om at "mænd tænker kun med deres penis", og "det er som om den har sit eget liv" osv. osv..

Som den opsøgende journalist, jeg jo er (til tider), gik jeg ud en dag, og spurgte en tilfældig penis (med værtens tilladelse, selvfølgelig), om den ikke ville skrive et dagbogsindlæg, bare så de kvinder, der nu læser min blog, kan få et lille indblik i, hvodan det rent faktisk er at være penis, og om penis'er nu har det så let, som kvinder påstår.

Her er hvad der kom ud af det (altså i overført betydning!):


Kære dagbog
Jeg vågnede ret tidligt i morges, stiv som et bræt. Ved ikke helt hvorfor det skal være sådan, men sådan har det altså været det meste af mit liv. Dog er jeg sjovt nok sjældent stiv om morgenen (eller andre tidspunkter på dagen), når min vært er syg.
Min vært.. Tja, hvad skal jeg snart sige? Han kunne selvfølgelig ikke lade mig være (igen igen), selvom jeg kun lige var vågnet. Synes altså det bliver hårdere og hårdere, at koldstarte på den måde hver morgen, især fordi hans hænder er blevet ualmindeligt grove, efter han er begyndt at træne med vægte igen. Bare han dog snart fandt sig en kæreste og flyttede sammen med hende, suk…

Det har været en ualmindeligt varm nat. Sveden rendte af mig, og min vært skulle jo absolut have en langvarig våd drøm, så blandingen af sved og præsperm gjorde, at jeg svømmede rundt i hans underbukser det meste af natten. Men gik han i bad om morgenen? Nej da! Føj! Egoist!!
Så allerede fra han stod op, klistrede jeg fast til hans inderlår, og lige meget hvad jeg end gjorde for at vriste mig fri, så lykkedes det ikke.

Heldigvis skulle han træne tidligt, så han fik da badet, langt om længe, op ad formiddagen. Jeg forstår simpelthen ikke at han vil være bekendt at behandle mig på den måde.
Forsøgte at give ham en lærestreg i forgårs, ved at klø helt vildt, men desværre lod det ikke til at have den store effekt, fordi han jo egentlig alligevel altid skal gå og pille ved mig.
Bevares, det er da også rart med opmærksomhed, men en pause på en dag eller to i ny og næ, ville da heller ikke være af vejen..

Efter træningen skete der ikke det helt store. Min vært gik en tur gennem byen, vist nok for at kigge lidt på damer, for jeg blev da temmelig stiv på et tidspunkt. Jeg forsøgte, at strække mig alt jeg kunne, for lige at kigge lidt med (han går næsten altid i shorts), men han proppede mig bare ind igen hver gang, øv øv.
Derfra gik turen hjem igen. Den pokkers cykelsaddel kunne godt trænge til at blive skiftet ud. Jeg føler mig helt gul og blå efter sådan en tur, for den er blevet alt for hård (altså saddelen!).
Hele eftermiddagen sad han og kiggede på et eller andet, jeg ikke lige kunne se hvad var. Fik da lov at kigge frem et par gange, men mit øje var hele tiden vendt væk fra skærmen. Gid man dog bare havde ører..

Lige inden aftensmaden, gik min vært en tur. Det var rigtig rart, for han havde satinunderbukser på, så jeg kunne dingle frit frem og tilbage. Det er altid sjovt.

Jeg skal lige love for der kom gang i løjerne om aftenen. Ved ikke helt hvad der gik af ham, men så vidt jeg kunne se, snakkede han i telefon. Han blev i hvert fald gejlet op, og jeg var stiv i rigtig lang tid, men han nøjedes kun med at småpille i starten: Da han havde smidt sig på sengen, fik jeg en ordentlig rusketur, og det varede da heller ikke længe før han ikke kunne holde på sagerne længere!
Det er sjovt, jeg bliver så pokkers afslappet bagefter, så jeg er nødt til at tage en puster, selvom han ikke altid er helt glad for det, og gerne vil i gang igen med det samme. Men, man er jo ikke 20 år længere, vel?!
Jeg fik lov at ligge på hans mave, mens han snakkede færdig. Det er nu så hyggeligt, så kan jeg ligge og kigge på ham lave mærkelige ansigter til mig, og smile gør han også tit. Vi har et meget nært forhold, min vært og jeg. Der har jeg vel nok været heldig..
Hvis han så bare ville vaske mig lidt oftere, så ville det jo være helt perfekt! Nå ja, og så at han snart fandt sig en kæreste, for jeg er trængende!!

Godnat, kære dagbog